’On the Edge of Freedom’: Dødsforagtende vovehalse sætter gang i adrenalinen
CPH:DOX. Den danske dokumentar ’On the Edge of Freedom’ består af billeder, der tager pusten fra seeren.
Ikke nok med at de østeuropæiske vovehalse klatrer på kraner, antenner og højhuse, deroppe hvor gadens mennesker kun er prikker. De filmer også strabadserne med GoPros, iPhones, Canon-kameraer og fjernstyrede droner. Et enkelt fejltrin eller en glat overflade kan forvandle dem til kød og knogler på fortovet, men alligevel poser de foran linsen, som befandt de sig foran spejlet på teenageværelset.
Dødsforagten er åbenlys, men ikke total: Man mærker deres frygt, pulsen, der pumper bag den falske ro, åndedrættet, der kun med det yderste klynger sig til kontrollen. Længere ud, højere op går de i en søgen efter noget og i en flugt fra noget andet – men hvad?
Det er tydeligt, at de to urban explorers, Vlad og Angela, er hvileløse sjæle, der kvæles i hverdagens cirkler og søger suset for at leve, men det er uklart, om deres himmelstræbende dødsleg ’bare’ er eskapisme eller også rummer en helhjertet politisk protest.
Nede på landjorden koger den politiske uro, særligt i Vlads Ukraine, der forlod en blodig revolution med ar på sjælen. Vlad har deltaget i frihedskampen, som han kalder den, men han virker underligt uafklaret, nærmest uinteresseret, når han forholder sig til den politiske situation. Måske har han ret, når han siger, at hobbyen handler om at styre sin egen frygt, men i filmen fremstår det mest som et fritsvævende postulat.
Det er en svær line, ’On the Edge of Freedom’ skal danse på, for en didaktisk udredning af selfie-klatrernes bevæggrunde ville dræne dødsflirten for mystik og nuancer. Omvendt er de blot gøglere i en gimmick, hvis fordybelsen og forståelsen udebliver.
’On the Edge of Freedom’ rammer ikke balancen rent: Den kommer op i højhuse og ned i kloakker, men aldrig for alvor under huden på vovehalsene.
Vlad og Angela er et par sprælske personligheder, der føler sig frie i de højere luftlag, langt over betonhelvedets ennui, men det forbliver et åbent spørgsmål, hvem de er nede på landjorden. Når der for eksempel står digital pr-konsulent under Vlads navn, tror man, det er løgn – og deri ligger et spildt potentiale.
Nysgerrigheden tilfredsstilles ikke helt, men det gør sanserne til gengæld. Billedsiden driver af uforfalsket frygt og adrenalin, og vinden rusker i kameraets mikrofoner, mens Vlad, Angela og deres følgesvende okser mod det højeste høje. Landjorden forsvinder længere væk, jo mere man stirrer på den, og frustrationen eskalerer, i takt med at klatrerne opildner hinanden til at tage det næste skridt og skridtet efter det. Nok er aldrig nok.
De danske instruktører, Anita Hopland og Jens Lengerke, blander de kaotisk nærværende GoPro-optagelser fra byernes tinder med droneskud af stakåndet skønhed, og resultatet er intet mindre end besættende. Det er en intens filmoplevelse, der rusker i sanserne og sætter sig i kroppen.
Men dødslegen som sådan? Jeg forstår den stadig ikke.
Kort sagt:
Den danske dokumentar ’On the Edge of Freedom’ følger de østeuropæiske selfie-klatrere, der sætter livet på spil for et fedt billede på toppen af en kran. Den hårrejsende billedside rusker i sanserne, men filmen forsømmer at komme helt under huden på vovehalsene.
Læs også: De 15 mest opsigtsvækkende film på årets CPH:DOX-festival