‘Power Rangers’ introducerer en homoseksuel superhelt – og skriver historie

‘Power Rangers’ introducerer en homoseksuel superhelt – og skriver historie

På torsdag vækkes endnu en elsket franchise til live, når Dan Israelites ‘Power Rangers’ får premiere i de danske biografer. Men der er mere i gærde end blot slåskampe, skurke og sensationelle actionscener i filmen om de fem unge superhelte. Der er kærlighed – mellem to kvinder.

Det er diskret fortalt. Karakteren Trini aka. The Yellow Ranger (spillet af Becky G.) bliver omkring halvvejs inde i filmen adspurgt, om hun har »boyfriend problems«, og da hun ryster på hovedet, ændrer spørgsmålet sig til: »Girlfriend problems?«. Hun nikker, og scenen bevæger sig videre.

Og dermed har vi for første gang nogensinde en udtalt homoseksuel hovedkarakter i en superhelte-blockbuster.

Det er en lille bedrift for manuskriptforfatter John Gatins, men en kæmpe sejr for LGBT-samfundet. Her på Soundvenue har lydt en kritik af Hollywoods straightwashing, men nu er skuden måske ved at vende.

Israelite har snakket med The Hollywood Reporter om Trini og den tvivl, hun har om sin seksualitet:

»Hun har ikke helt fundet ud af det endnu. Det, jeg synes, er skønt ved den scene, og hvad den siger for resten af filmen, er, ‘det er okay’. Filmen siger, ‘det er okay’, og alle de unge er nødt til at være stolte af, hvem de er, og finde deres fællesskab«.

Læs mere: Ewan McGregor om ‘Skønheden og Udyret’-boykot over homoseksuel karakter: »Det er 2017, for fanden da«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af