Ralph Fiennes taler for første gang om det akavede Voldemort-grin, der blev til et meme

Ralph Fiennes taler for første gang om det akavede Voldemort-grin, der blev til et meme

Når noget stikker så meget ud i en film, at det bliver et meme, har man enten ramt helt rigtigt eller helt forkert. Se bare på ‘Star Wars’-prequel memes, forvirrede Travolta og bare generelt Nicholas Cage.

Et af de momenter fra Ralph Fiennes’ glimrende portræt af Harry Potters nemesis er da han griner løjerligt efter vor helts formodede død i slutningen af ‘Harry Potter & Dødsregalierne: Del 2’. Det virker underligt kaglende spontant og blandt andet derfor blev netop den lydbid hjørnestenen de vises sten i en række af remix-memes.

Nu har Ralph Fiennes for første gang talt om det famøse grin i en samtale med filosoffen Slavoj žižek til et School of Life-arrangement i London, mandag. Og forklaringen er meget simpel:

»Jeg kan faktisk slet ikke huske scenen eller hvorfor, jeg gjorde det«, sagde han. Bum. Et af de mest populære popkulturelle elementer af Voldemorts relativt komplekse ondskab var altså taget ud af den blå luft.

De talte i øvrigt om, hvad der gjorde Voldemort til en mindeværdig skurk og en del af forklaringen er den melankolske side af ham. Voldemort er jo overbevist om, at han har ret i sin sag, men bare er blevet misforstået. En pointe žižek i øvrigt fulgte op med, at Voldemort på sin vis kan sidestilles med nogle af de nationalistiske populister, der vinder frem i Mugglernes verden.

Du kan se hele meningsudvekslingen HER.

Læs også: Trailer: Følelserne koger i det intense kammerspil ‘A Bigger Splash’ med Tilda Swinton og Ralph Fiennes

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold