Selina Meyer er tilbage i topform – se den fulde trailer til ‘Veep’ sæson 6

Selina Meyer er tilbage. Hård, skarp og kampklar. Den fulde trailer til sjette sæson af den suveræne HBO-serie ’Veep’ viser Julia Louis-Dreyfus kyniske politiker kæmpe for at opretholde sin status efter nederlaget, hvor hun mistede sin præsidentpost. Og hun går hårdt til den:

»Kongresmedlem Ryan! Jeg vil lade dig vide, at jeg vil tilintetgøre dig på måder, der er så kreative, at de vil hylde mig for det i Kennedy Centeret«, siger hun spydigt til Timothy Simons elskeligt irriterende karakter Jonah Ryan.

Julia Louis-Dreyfus har vundet fem Emmyer i træk for rollen, og i år tog hun også en SAG Award med hjem for sin præstation i serien, der sidste år skiftede hovedforfatter, men ikke tabte momentum af den grund.

Sjette sæson af ’Veep’ får premiere på HBO Nordic 17. april.

Læs også: ‘Veep’ sæson 5: Rungende latter med følelse af gentagelse