‘Skam’ lukker og slukker med sæson 4

‘Skam’ lukker og slukker med sæson 4

For få øjeblikke lancerede NRK traileren til den længe ventede ‘Skam’ sæson 4 med en fantastisk teaser. Den afslører, at Sana bliver hovedperson, men langt mere overraskende er det, at den også røber, at sæsonen bliver seriens allersidste!

Fans har længe spekuleret i, at også Vilde og Jente-Chris skulle have deres egen sæson, men det bliver der altså ikke tale om. Julie Andem har besluttet at stoppe, mens legen var god, hvilket jo umiddelbart er særdeles trist nyt, men omvendt måske er en klog beslutning.

Mange hypede serier før ‘Skam’ har ladet sig udvande efterhånden, og Andem bør kun fortsætte, så længe hun føler, hun har noget virkelig originalt at fortælle, og at hun kan overgå sig selv. Man kan da også forestille sig, at det ville være svært at følge op på sæsonen med Isak og den kommende om Sana, som har nogle meget presserende temaer i spil, som seksualitet og religion. Det kunne blive fladt at vende tilbage til mere prosaiske teenageproblemer.

‘Skam’ sæson 4 får premiere på mandag kl. 13.28.

Læs også: Sanas syv mest bemærkelsesværdige facetter – og én, vi håber at få uddybet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af