Skyggesiderne af Instagram udfoldes i første trailer til ‘Ingrid Goes West’ med Aubrey Plaza og Elizabeth Olsen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Alle kan blive misundelige, når de scroller gennem deres Instagram-feed og ser snapshots af en perfekt… brunch. De fleste slipper det heldigvis hurtigt igen, men Ingrid (Aubrey Plaza) er besat af Instagram og det iscenesatte liv. Hun vil gøre alt for at blive en del af det – og det bliver starten på en manisk rejse gennem Instagram-stjernernes luksuriøse liv i L.A.

Første trailer til instruktør Matt Spicers ‘Ingrid Goes West’ giver løfter om en Aubrey Plaza i topform som den mentalt ustabile Ingrid Thorburn, der rejser til Venice Beach for at møde Insta-dronningen Taylor Sloane (Elizabeth Olsen). En omstændelig plan sættes i gang for at komme med i Taylors squad, og Aubrey er kommet for at blive.

Spicers satiriske blik på besættelsen af de sociale medier var et friskt, humoristisk pust på dette års Sundance Film Festival. De to kvindelige hovedroller bliver bakket op af andre unge stjerneskud som Wyatt Russel (‘Everybody Wants Some!!’), O’Shea Jackson Jr. (‘Straight Outta Compton’) og Billy Magnussen (‘Bridge of Spies’).

‘Ingrid Goes West’ får premiere i USA til august – det er endnu usikkert, om den kommer op herhjemme.

Læs mere: ’Legion’ er det nye store tv-mesterværk – hvorfor skal danskerne snydes?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af