Alle James Bond-skurke rangeret – ikke meget love til danskerne

Alle James Bond-skurke rangeret – ikke meget love til danskerne

Salig Alfred Hitchcock havde et ordheld om, at en film kun er lige så god som dens skurk. Og nu har Esquire rangeret alle de skurke, der gennem 24 James Bond-film har forsøgt at overtage verdens herredømmet eller bare tage livet af Englands stolteste agent, 007.

Magasinet opstillede to regler for deres udvælgelse for at frasortere de allermest perifære skurke. Karakteren skal have et navn. Og karakteren skal spille en rolle i plottet.

Derefter har magasinet ret subjektivt udvalgt de bedste/værste skurke – top ti kan ses herunder og den fulde liste her. Og det er kedelig læsning set med danske øjne – selvom der faktisk er blevet plads til hele tre danske skuespillere.

Mads Mikkelsen som Le Chifre i ’Casino Royal’ (2006) er den højest rangerede dansker, men han ender kun på en 24. plads, selvom han er den eneste mand, der har slået James Bond i nosserne, og er hovedskurken i en af de bedste James Bond-film overhovedet.

»Den tristeste og mest ineffektive af alle James Bond-skurke«, skriver bladet om ham.

Jesper Christensen, der som den kolde og beregnende mr. White er med i hele tre film – ’Casino Royale’, ’Quantum of Solace’ og ’Spectre’ er nummer 42 og beskrives som »en fyr, der kender en fyr«.

Helt slemt står det til med Ulrich Thomsen som russiske Sasha Davidov i ’The World is Not Enough’. Han er en »forræder på b-niveau og plotmekanisme« hedder det.

Top ti (skuespiller i partentes):

      1. Donald ’Red’ Grant, ‘From Russia With Love’ (Robert Shaw)

2. Francisco Scaramanga, ’The Man With the Golden Gun’ (Christopher Lee)

3. Alec Trevelyan, ’Golden Eye’ (Sean Bean)

4. Oddjob, ’Goldfinger’ (Harold Sakata)

5. Auric Goldfinger, ’Goldfinger’ (Gert Frobe)

6. Fiona Volpe, ’Thunderball’ (Luciana Paluzzi)

7. Ernst Stavro Blofeld, syv film senest ’Spectre’, (Donald Pleasence, Telly Savalas, Charles Gray, Max von Sydow, Christoph Waltz)

8. Rosa Klebb, ‘From Russia With Love’ (Lotte Lenya)

9. Raoul Silva, ‘Skyfall’ (Javier Bardem)

10. Dr. Julius No, ’Dr. No’ (Joseph Wiseman)

Læs også: Jesper Christensen: »Når jeg har lavet James Bond, kan jeg holder fri i et år«.