Bradimir Pitin og Stepherinos lommefilosofiske astralsnak er et kaninhul af puns

Nogle gange kan man ligge og kigge op på stjernerne og tænke over livets store spørgsmål. Men nogle gange ligger de store stjerner og kigger op, mens de tænker på livets små spørgsmål. Det gør de som regel hos Stephen Colbert i segmentet ‘Big Questions With Even Bigger Stars’, som Brad Pitt gjorde i går (eller i ‘Løvernes Konge’).

Er der et liv efter døden, hvad var der før universet og om mennesket grundlæggende set er godt eller ondt, er noget af det de to store stjerner spørger hinanden om, mens de finder på tiltagende kreative kælenavne. Og så selvfølgelig om man kan vide, hvem man virkelig er eller om man i virkeligheden er Edward Norton?

Svaret på de tre første spørgsmål er i øvrigt: Der er i hvert fald død efter livet, en teaser-trailer og grundlæggende godt, men lidt sejt.

Læs også: Mel Gibson konfronteres med sin fortid af Stephen Colbert under åben himmel

Læs også: De 13 bedste citater fra Brad Pitts GQ-interview – om skilsmissen, ‘There Will Be Blood’ og bulldoggen Jacques