Christoffer Boe skal overraskende stå bag ny ‘Afdeling Q’-film: »Min første reaktion var – du må være sindssyg!«

Foto: My Thordal

Zentropas fjerde og sidste filmatisering af Jussi Adler-Olsens bedstsælgende ’Afdeling Q’-krimiromaner har nu fået både instruktør og premieredato.

’Journal 64’ lander i biograferne 4. oktober 2018, og mens Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares naturligvis begge vender tilbage i hovedrollerne som Carl Mørck og Assad, er det denne gang Christoffer Boe, der skal dirigere løjerne fra instruktørstolen.

Det er netop nu blevet offentliggjort på et pressemøde på Cannes-filmfestivalen afholdt af svenske Film Väst, der er co-producent på ’Journal 64’.

’Journal 64’ bliver Boes mest kommercielle filmiske favntag til dato og lidt af en kunstnerisk kovending fra instruktøren, der frem til sit folkelige gennembrud med ’Spies & Glistrup’ i 2013 var kendt for eksperimenterende, filmfestivalbelønnede arthouse-titler som genrefilmen ’Alting bliver godt igen’, ’Offscreen’, ’Allegro’ og debuten ’Reconstruction’ (ligeledes med Nikolaj Lie Kaas), der i 2003 vandt debutprisen Caméra d’Or i Cannes.

Så hvordan har Boe tænkt sig at angribe den mest succesfulde danske filmfranchise i nyere tid, hvis tre foreløbige film (’Kvinden i buret’, ’Fasandræberne’, ’Flaskepost fra P’) har solgt over 2,2 millioner billetter?

Vi fangede instruktøren på en telefon forud for pressemødet:

Hej Christoffer. Dig og ’Afdeling Q’ – umiddelbart et overraskende filmmiks. Hvordan landede ’Journal 64’ på dit bord?
»Jeg blev ringet op af Zentropa-producer Louise Vesth, som fortalte, at hun havde en skør ide, hvorefter hun præsenterede mig for ’Journal 64’. Min første reaktion var: »Du må være sindssyg!« Men så tænkte jeg over det i 30 sekunder og kom frem til, at, for fanden, jeg gør det«.

Hvad fløj gennem dit hoved på de 30 sekunder?
»Det var et sammensurium af sindssygt mange overvejelser, der fik mig til at sige ja. En handlede om folkelighed versus kunst, en anden om hvor jeg selv er i mit liv lige nu. Grundlæggende er spørgsmålet, om man stadig tror på filmmediet: Er det bare en lang repetitionsrække af gamle fortælleformer, som løbende opdateres med nye iPhones, eller er der stadig potentiale for at lave noget nyt? Personligt tror jeg ekstremt meget på filmmediet.

Jeg er interesseret i at se, om der stadig er det her skel – som jeg oplevede tidligere i min karriere – mellem det traditionelt kommercielle og så det avantgarde, hvor man udfordrer mediet. Jeg tror ikke længere, at de to nødvendigvis er hinandens modsætninger. Og da slet ikke, at man som instruktør kun kan tilhøre den ene lejr. Det kommercielle og kunsten har brug for hinanden.

Tiden er inde til, at jeg prøver at arbejde i systemet i stedet for imod det. Og så er det et oplagt sted at begynde i det helt store maskinrum, som ’Afdeling Q’-filmene udgør«.

Det bliver en spændende udfordring i en tid, hvor diskrepansen mellem folkelige filmsucceser og anmelderroser er iøjefaldende.
»Mit mål er, at lave den store syntese. Men når det er sagt, så har mine film jo altid delt anmeldervandene. Der går da anmeldere rundt derude velvidende, at hvis de møder mig på en mørk aften, så skal de træde over på den anden side af gaden, fordi de i 15 år har smadret løs på mine film, hehe«.

Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørck i den tredje ‘Afdeling Q’-film, ‘Flaskepost fra P’ fra 2016.

Du har tidligere skrevet dine egne film. Hvor meget kan du få lov til at sætte dit præg på og forny noget så kendt som netop ’Afdeling Q’s univers? Kan vi forvente noget helt anderledes af ’Journal 64’ end de tidligere tre film?
»Jeg kan love så meget, som at der stadig er en Carl Mørck med«.

Annonce

Det var betryggende.
»Altså, man går jo ikke ind i det her univers for at dekonstruere det fuldstændig. Hvis man laver en James Bond-film – uden øvrige sammenligninger med Carl Mørck – så skal det stadig ligne og føles som en James Bond-film. Men samtidig ved vi alle efterhånden også, hvor meget der kan ske, når der kommer en ny instruktør ind over, som da Sam Mendes instruerede ’Skyfall’.

Så selvfølgelig er der mulighed for at prøve anderledes ting af inden for de rammer, franchisen opstiller, og det er det, der er fedt ved ’Afdeling Q’ for mig – lad os give den et ordentligt spark i røven og se, hvor den ryger hen«.

Hvad tænker du helt konkret, at du kan bidrage med?
»’Afdeling Q’-filmene er genrefilm, og jeg elsker genrer. Jeg har bevæget mig igennem forskellige genrer i hele min karriere, fra kærlighedsfilm til science fiction, rendyrket arthouse og horror. Men det er først nu, jeg støder på krimigenren, som jeg synes rummer nogle fantastiske forlæg og temaer omkring mennesker, samfund og jagten på retfærdighed. Mordmysteriet driver krimien fremad, men det er også spændende at se på, hvad konsekvensen af en forbrydelse skal være. Det er jo en genre, hvor moralspørgsmål virkelig bliver gennemtærsket.

Som filmmager kommer jeg fra et helt andet sted i forhold til, hvordan jeg anskuer mennesker og samfund, så der er jeg så indbildsk at tro, at jeg kan lave noget anderledes med krimigenren, trods alt«.

Nu kan jeg ikke lade være med at spørge: Når instruktører med mere kunstneriske baggrunde takker ja til store kommercielle projekter, høres det ofte, at de ’sælger ud’. Hvad mener ud om det?
»Sælger ud i forhold til hvad? Jeg er på en evig søgen efter, hvad filmmediet kan, og for mig er det helt oplagt også at prøve kræfter med den store klinge, og se hvad man kan dér. Til dem der måtte synes, at jeg sælger ud nu, kan jeg bare sige: Hvor fanden var I, da jeg lavede mine arthouse-fim? I hvert fald ikke i biografen og se dem, det kunne jeg jo se på billetsalget.

Jeg har lige rejst verden rundt med min særudstilling ‘Rejsen’ for Moesgaard Museum, der blandt andet indeholdt en kunstfilm om syv grundvilkår uden et eneste ord. Jeg har udtjent min værnepligt og stået på den radikale, revolutionerende fløj og lavet vanvittige eksperimenter. Jeg har samlet ind af erfaringer, og nu bruger jeg dem under ny parole.

Markedet har ændret sig radikalt i de senere år, og der er opstået store muligheder for at skabe noget indenfor mainstreamunderholdningen, der virkelig rykker. HBO og Netflix’ produktioner er samfundsmæssigt mere interessante end meget af det, du finder på arthouse-filmfestivaler. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er blevet nemt at lave god mainstreamunderholdning, men det er satme heller ikke nemt at lave en god kunstfilm, det må guderne vide.

I sidste ende er filmmediet en cirkusarena, og vi filmfolk skal underholde og more publikum. Nogle gange skal man finde på et helt nyt nummer, man aldrig har set i cirkus før, andre gang skal cirkusklovnen i manegen. For uden cirkusklovnen er det jo for helvede ikke et cirkus. Spørgsmålet er så, hvordan man bruger ham«.

Nikolaj Lie Kaas og Maria Bonnevie i Christoffer Boes debutfilm ‘Reconstruction’ fra 2003.

’Journal 64’ genforener dig med Nikolaj Lie Kaas, der spillede hovedrollen i ’Reconstruction’, og som også medvirkede i ’Beast’ og ’Allegro’. Er arbejdet med ham en ekstra bonus?
»Nu fortsætter Nikolaj og jeg den professionelle dans til en ny toneart midt på dansegulvet. Det er et af de store dragningspunkter for mig. Der er hele krimiformatet, og så er der de her fantastiske skuespillere, Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares. Der er nogle virkelig spændende muligheder med Nikolajs Mørck-karakter, og Fares, som jeg beundrer meget, glæder jeg mig til at arbejde sammen med for første gang«.

Både du og Nikolaj Lie Kaas er blevet store, etablerede kræfter i dansk film i de 14 år, der er gået siden ’Reconstruction’s premiere. Giver forventningspresset mindre albuerum til at skeje ud?
»Jeg synes faktisk, at jeg har mere albuerum i dag end tidligere i min karriere. De sidste tre-fire år har jeg skrevet meget og formet mit arbejdsliv lidt anderledes, og nu er det tid til at sætte projekterne i produktion.

Inden ’Journal 64’ springer jeg for eksempel allerede i næste uge ud i at instruere ’Kriger’, en stor miniserie for TV 2 i seks afsnit, som jeg har skrevet sammen med Simon Pasternak. Så nu får den også fuld gas i det serielle format. Jeg kan faktisk ikke forestille mig at have mere albuerum, end jeg har pt. Det er klart, at jeg er optaget af nogle andre ting, end jeg var for 15 år siden, men det tænker jeg sådan set er meget naturligt«.

Her til sidst: Hvad var dit kendskab til Jussi Adler-Olsens romanserie, inden du fik instruktørtjansen på ’Journal 64’?
»Ikke dybt, men det ændrer sig selvfølgelig i den kommende tid. Jeg skal nok være fuldstædig kampklar, når vi starter optagelserne til næste år. Nu stiller jeg mig i hvert fald ind på hovedarenaen, og så må vi se, om jeg kan give et bidrag eller ej«.

’Journal 64’ får biografpremiere den 4. oktober 2018.

Læs også: Interview: Nikolaj Lie Kaas bliver til festen er slut

Mest læste