Ligesom i tørklædedebatten herhjemme og mange andre steder i Europa bliver Sanas hovedbeklædning omdrejningspunkt i en allerede ophedet debat, hvor tørklædet for nogle betyder religiøs frihed og personligt empowerment, mens det for andre betyder undertrykkelse og dårlig integration.
I diverse fanfora bliver det også diskuteret, om det er problematisk, at karakteren Sana ikke smider hijaben derhjemme. Men er det ligegyldigt? Betyder det egentlig noget for handlingen, om hun har hovedbeklædning på derhjemme eller ej? Og har det nogen betydning for os som seere?
Hvorfor tørklæde?
Hovedbeklædninger i mange forskellige udformninger har gennem tiden været udbredt både af religiøse og praktiske årsager – det er blevet båret af danske bondekoner helt op i 1900-tallet og bæres stadig af kristne nonner og ortodokse jødiske kvinder.
Brugen af tilsløring kan spores tilbage til længe før islams oprindelse i 600-tallets Saudi Arabien. I Europa i dag ses tørklædet oftest i gadebilledet som en muslimsk beklædningsgenstand. Men der er stor forskel på tilsløring, alt efter hvilket land eller verdensdel man befinder sig i.
I Saudi Arabien skal kvinder ifølge landets lovgivning bære sort niqab, som dækker alt undtagen en sprække til øjnene, plus handsker. I Somalia er det mest almindeligt at bære jilbab, som er en form for tørklæde, der dækker ned til livet – hvilken model, man vælger, er et kulturelt mere end et religiøst spørgsmål.
Den mest almindelige muslimske hovedbeklædning i Vesten er hijaben, som Sana også bærer. Hijaben er et langt stykke stof, der dækker hår, skulder og bryst, det som i Koranen kaldes ’kvindens pryd’. Hijaben kan udstråle både religiøse og politiske holdninger, men er for nogle muslimske piger i Vesten også blevet en del af et fashion statement, som med mange overvejelser koordineres skarpt med resten af outfittet – og gerne også make up’en.
Ligesom mange bruger mode til at udtrykke identitet, er hijaben også en form for identitetsmarkør på samme måde som piercinger, tøj, frisure eller hårfarve. Den store forskel er, at hijaben også er et religiøst symbol. Det kan være svært at forstå for mange skandinaver, hvor religion fylder meget lidt i hverdagen og anses som et dybt privat anliggende, man ikke skilter med.
Men hvorfor har Sana altid hijab på derhjemme?
Måske fordi Elias har venner på besøg i tide og utide – hvilket kan være et filmisk og lavpraktisk greb fra Andems side, hvor hun imødekommer skuespilleren Iman Meskinis brug af tørklædet uden at gå på kompromis med fortællingen (selvom vi følger Sana i hendes mest intime rum, træder Meskini ind i det allermest offentlige rum med sin rolle i serien).
På den måde er det altså ikke muligt for Sana at smide hijaben derhjemme, fordi der altid er sandsynlighed for besøg. Et eksempel finder vi i klippet ’Fjern Som Venn’, hvor Sanas mor kommer hjem iført hijab, og da hun begynder at tage den af, spørger hun, om Elias’ venner er på besøg.
Sana svarer hende, at man jo aldrig kan vide, hvornår de er der. På intet tidspunkt nævnes tørklædet direkte, men samtalen handler utvivlsomt om netop det. Det er meget subtilt og underspillet, men Andem kommer på den måde fint omkring spørgsmålet om Sanas tørklædebrug i hjemmet.
Vi tror i høj grad, at det er et modebevidst valg fra Sanas side, at hun altid har sort hijab på – mere end det er et udtryk for, at hun er tillukket og stram. Den sorte hijab symboliserer i højere grad autoritet og styrke.
Sana placeres som slængets moralske vagthund/kompas og den hårde forhandler, man ikke løber om hjørner med.
Sanas stil er et mix af modetøj og traditionel muslimsk beklædning. Hun bærer bomber jackets, sneaks og statement t-shirts, hvilket giver hende en hipstervibe, der løsner op i det stramme religiøse udseende.
Den sorte hijab og hendes cool attitude kan også tolkes som et fortællemæssigt greb, hvor Sana markeres som den diametrale modsætning til Vilde, der har løst, blond hår og ofte taler åbent og uovervejet om meget intime detaljer.
Men er det realistisk?
I store dele af Europa og her i Danmark er tørklædet blevet meget negativt fremstillet i medierne. Ofte omtales tørklædet som den helt store kvindeundertrykker og som et symbol på mandens magt over kvinden.
Nogle steder i verden bliver tilsløring helt sikkert brugt politisk, men i Europa tages tørklædet ofte som gidsel i debatter, der egentlig handler om dybereliggende emner om alt fra ligestilling og arbejdsløshed til integration. Det er også en af årsagerne til, at nogle folk går meget op Sanas hijab – fordi det for nogle symboliserer en stærkt konservativ og mandsdomineret verden.
Andre debatter handler dog mere om, hvorvidt det egentlig er realistisk, at Sana har tørklædet på derhjemme, da det jo er helt almindeligt, at tørklædebærende kvinder har løst hår foran deres nærmeste familiemedlemmer.
Men vi er vant til, at man på film og tv ikke ser skuespillernes kønsdele eller brystvorter – eller for den sags skyld toiletbesøg. Det handler både om, at det ikke er super relevant for handlingen, og at man tager hensyn til både seernes og skuespillernes blufærdighedsgrænser.
Vi er vant til intense og svedige sexscener, men stiller aldrig (eller i hvert fald sjældent) spørgsmål ved manglende close ups af numser eller kønsorganer. Så hvorfor er Sanas skjulte hår så omdiskuteret, når vi for eksempel ikke går op i manglende billeder af dillere i Evens og Isaks sexscener?
Isak vs. Sana
Sammenligner vi Isaks sæson med Sanas, er der en klar forskel i debatten på de sociale medier omkring de fordomme, som Andem forsøger at nedbryde. Langt hen ad vejen kunne folk blive enige om, at det er okay at være homoseksuel eller lide af en psykisk sygdom.
Fjerde sæson har til gengæld skabt stor debat på de sociale medier, og langt fra alle er enige om, hvorvidt det er okay at gå med tørklæde – og om det i det hele taget er realistisk, at vi aldrig ser Sanas hår.
Andem kunne sagtens have castet en skuespiller, der ikke går med tørklæde til daglig, og hvor vi fik Sanas hår at se, når hun chiller hjemme.
Men det ødelægger ikke på nogen måde troværdigheden eller fortællingen, at skuespilleren Iman Meskinis ønske om ikke at vise sit hår bliver efterkommet. Det er derimod en styrke, at Andem vælger, at karakteren Sana spilles af Meskini, der selv har en stærk stemme som fortaler for kvinders personlige valg og ret til at bære tørklæde.
Kan ’Skam’ gøre islam mindre mystisk?
Sana fremstår som en rå jente, der uden tvivl selv vælger sin religion og den måde, hun går klædt på. Andem har skabt karakteren Sana med det formål at prikke til den almene opfattelse af muslimske, tørklædebærende kvinder som undertrykte, dårligt integrerede eller bare anderledes.
Når vi ser Sana bede, får vi et unikt indblik i en, for de fleste, ellers ukendt verden. For nogle kan religionens ritualer og beklædning virke fremmed og mystisk. Med Sana kommer vi behind the scenes og får et mere nuanceret syn på det at være ung muslim i Skandinavien.
Det virker afmystificerende at se Sana udføre den rituelle afvaskelse inden bøn (vidste du, at man også skal skylle næsen?), og vi får et indblik i de forskellige apps, der findes til at holde styr på retningen af Mekka og bønnetiderne i en travl teenagetilværelse med crushes, veninder og lektier.
Forhåbentligt kommer fjerde sæson til at have samme fordomsnedbrydende effekt, som tredje sæson havde.
Læs også: ‘Skam’ sæson 4 afsnit 4: »Så blev jeg forelsket i forelskelsen«