Folk evakueret fra biografsal i Cannes efter sikkerhedsfrygt

Folk evakueret fra biografsal i Cannes efter sikkerhedsfrygt

Årets Cannes-festival er den første efter terrorangrebet i Nice, hvor en mand i en lastbil dræbte 86 mennesker på promenaden.

Frankrig er i højeste sikkerhedsberedskab, og sikkerhedskontrollen og polititilstedeværelsen er mere markant end nogensinde før på Cannes-festivalen, der anses som et potentielt terrormål. Og det skabte lettere kaotiske tilstande lørdag aften, hvor en konkurrencefilmvisning blev 45 minutter forsinket, da en mistænkelig taske blev fundet i biografsalen.

Køerne med presse- og branchefolk uden foran biografen blev ryddet, og de mennesker, der allerede var i salen, blev rykket ned i kælderen, mens franske sikkerhedsfolk rykkede ind i salen med en hundepatrulje.

Sikkerhedsvagterne og festivalrepræsentanterne var meget sparsomme i deres informationer til folkemassen uden foran salen. Men cirka en halv time efter filmen skulle være startet, trådte festivalchef Thierry Fremaux frem på trappen, og derefter blev folk lukket ind i salen.

Der har således været tale om falsk alarm, men fransk politi og festivalens sikkerhedsfolk tager selvsagt ingen chancer.

Læs også: Cannes-highlights dag 3 – kan Robin Wright finde ud af at lave film?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af