DR vil fjerne udløbsdato på programmer på nettet

DR vil fjerne udløbsdato på programmer på nettet

Hører du – ligesom os – til dem, der utallige gange har revet sig i håret over beskeden »programmet er udløbet«, når du har forsøgt at se et nyt hypet program på dr.dk eller DR TV, kan der være godt nyt.

DR ønsker nemlig nu at fjerne de tidsbegrænsninger, der i dag tynger DR’s egne såvel som indkøbte programmer, lige fra serier til film, dokumentarudsendelser og satire. Det fremgår af en redegørelse om DR’s streamingambitioner, som public service-kanalen har indstillet til Kulturministeriet, skriver Berlingske.

I dag udløber indkøbte programmer – som, helt aktuelt, ‘Skam’ sæson 4 – efter otte dage, hvilket den nuværende medieserviceaftale foreskriver. Men også DR’s egenproducerede programmer udløber. Og det vil nok virke absurd for mange, at licensfinansierede serier som ‘Arvingerne’ ikke længere kan ses på DR’s tjeneste.

Men det kan altså være ved at ændre sig.

»For at fremstå som en moderne streamingtjeneste, som folk har lyst til at bruge, er det helt nødvendigt. Befolkningens forventning i dag er, at programmer generelt er tilgængelige, når man har lyst til at se dem«, siger DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn til Berlingske og understreger, at DR ikke skal konkurrere med Netflix, men præsenterer unikt indhold, der ikke kan fås andre steder.

Læs også: Anmeldelse af ‘Skam’ sæson 4 afsnit 8 – »Det var indbegrebet af ‘Skam’, når det er bedst«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af