Netflix er klar med endnu en omgang ‘Wet Hot American Summer’, ti år efter – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Netflix har timet den nye omgang ‘Wet Hot American Summer’ lige til sommermånederne.

Det startede med en film, så blev det en serie, og nu er kommer der søreme en opfølger. Men selvom der kun er gået to år siden sidste sæson, er der taget et ordentligt tidshop i den nye, som udspiller sig 10 år efter.

Den originale film udspiller sig over den sidste dag på en all american sommer-camp, spækket med druk, hor og alskens idioti. Serien skruede tiden tilbage til campens første dag, og nu er der altså så gået ti år. Året er 1991, og de glade campister og deres forvirrede ledere og blevet voksne, seriøse mennesker – sådan næsten da.

Flere af de samme skuespillere har hængt ved lige fra filmen til den første serie og nu til denne, der har Elizabeth Banks, Paul Rudd, Janeane Garofalo, Amy Poehler, Joe Lo Truglio, Molly Shannon, Michael Showalter, Kristen Wiig, Chris Pine og Jason Schwartzman på rollelisten.

Men selvom du kan spotte Bradley Cooper i traileren, er han desværre ude i denne omgang.

Læs også: ‘Wet Hot American Summer: First Day of Camp’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af