‘Rick and Morty’-skaber forklarer den dybereliggende, religiøse mening bag serien

‘Rick and Morty’-skaber forklarer den dybereliggende, religiøse mening bag serien

Det er nemt at affeje ‘Rick and Morty’ som intelligent science fiction-underholdning, der relativt intelligent bøjer videnskabens regler med dagligdagens trivialiteter og en higen efter ‘Mulan’-tematiseret McNugget-sauce som bagtæppe. Men selvom videnskaben spiller den centrale rolle i serien, så ligger der faktisk et meget mere religiøst drive bag serien, forklarer skaberen Dan Harmon i Facebook-videoen her under.

Og er man religiøst anlagt, er det et ret så deprimerende budskab, Harmon og co. fremturer med. Han tillægger nemlig seriens videnskabsbedstefar Rick en temmelig nihilistisk rolle i relationen skaber og skaberværk, hvilket Harmon sidestiller med den gængse forestilling om Gud. Som han siger, er Gud: »en upersonlig kosmisk kraft… Han er komplet ligeglad med dig«.

Men før du spoler hele serien tilbage i dit hovede og bliver umanerligt deprimeret over at indse, at intet i livet bærer nogen mening, så ligger der i bevidstheden om altings ligegyldighed en væsentlig dualitet. Når intet betyder noget, betyder alting også alt. Come watch TV.

Læs også: ‘Rick and Morty’s overraskende sæsonstart afføder kamp for ‘Mulan’-inspireret McDonald’s-dip