‘Game of Thrones’ sæson 7 afsnit 1: Dragemoderen vender hjem

‘Game of Thrones’ sæson 7 afsnit 1: Dragemoderen vender hjem
4 6
Tv-serie
Hovedforfatter

David Benioff, D.B. Weiss, George R.R. Martin

Medvirkende

Lena Heady, Emilia Clarke, Peter Dinklage, Nikolaj Coster-Waldau, Kit Harrington, Sophie Turner, Maisie Williams, Pilou Asbæk m.fl.

Spilletid

59 min.

Premiere

Kan ses på HBO Nordic

(Spoiler alert! Læs først, når du har set første afsnit af ‘Game of Thrones’ sæson syv.)

Noget kunne tyde på, at David Benioff og D.B. Weiss følte, de skyldte os noget, efter de havde holdt os på pinebænken i 13 måneder, for sæson 7 af ’Game of Thrones’ begyndte crowdpleasende morbidt: I skikkelse af Walder Frey lagde Arya Stark ud med at udrydde de fleste af hans slægtninge, dem, der svang knivene under Red Wedding.

Så var man ligesom i gang.

Men ’Dragonstone’, det første afsnit i den næstsidste sæson af ’Game of Thrones’, vil blive husket for noget andet end Aryas bestialske hævntogt (og skønsang fra Ed Sheeran!): Det var afsnittet, hvor Daenerys omsider – omsider! – nåede Westeros’ kyst og installerede sig selv i slottet Dragonstone.

Daenerys rammer Westeros
Da hun i de afsluttende, ordknappe minutter besteg trappen til borgen og determineret spurgte »shall we begin?« foran The Painted Table, var det et øjeblik så stort, at selv Tyrion måtte knytte sylten.

Det var det af flere årsager. Ikke nok med, at dragekvinden alt for længe har taget tilløb til Jerntronen i Slaver’s Bay, hendes ankomst i netop Dragonstone bærer en helt særlig betydning. Det var ikke blot her, hun blev født, det var her, hendes forfader Aegon the Conqueror samlede tropperne og satte sig for at erobre the Seven Kingdoms – med, sjovt nok, tre drager på sit hold. Vil historien gentage sig?

Samtidig erfarede Samwell Tarly, halvt begravet i suppe og lort i The Citadel, at Dragonstone gemmer på et bugnende lager af drageglas – ét af to materialer, der kan bruges til at få kål på The White Walkers. Og det er en information, der må forventes at nå Jon Snow pr. ravn.

Således blev der lagt yderligere i kakkelovnen til det store slag i et introafsnit, der tegnede de bærende karakterers indre og ydre konflikter ypperligt og endda bød på et brag af en danskerduel. Uden at der i øvrigt skete forbandet meget.

Stærke søskendeopgør
De ydre opgør stod mellem søskende: Sansa og Jon, Cersei og Jaime. Med kvinderne som de mest kompromisløse. Mens Jaime forgæves forsøgte at få Cersei til at sørge over tabet af deres børn, udfordrede Sansa Jon i Winterfell, da han tog Umber- og Karstark-husene til nåde.

Det var dramatisk guld, fordi karakterernes moralske stier blev spejlet i skænderierne: Jaime er blevet mildere med alderen, mens Cersei for længst har plantet fødderne på den mørke machiavellistiske banehalvdel. The Kingslayers splittelse mellem moralsk vækkelse og (incestuøs) søsterkærlighed er til at tage at føle på, og det er svært ikke at øjne en blodig udgang. Husk på, at en heks spåede, at Cersei ville blive dræbt af en af sine yngre søskende (selv om de er tvillinger, blev Jaime født kort efter hende).

Sansa har også gennemgået en forråelse efter fangenskab hos to af seriens hedenfarne udyr, Ramsay og Joffrey. Det er en klassisk udvikling i ’Game of Thrones’, foranlediget af middelaldersamfundets skinbarlige realiteter. Eller som The Hound svarer, da Thoros of Myr spørger ham, hvorfor han er i så dårligt humør: »Experience«.

Om Sansa eller Jon har fat i den lange ende er svært at sige; hverken hævngerrighed eller blød barmhjertighed betaler sig som regel i ’Game of Thrones’. Men Sansas kynisme kan vise sig at være livsvigtig for Jon, der gebærder sig som en tro kopi af sin far (onkel!) Ned Stark – en retskaffenhedens mand, hvis rigide æreskode let kan komme til at skygge for vindende, vinterkold realpolitik.

Til gengæld kan man frygte, at Stark-søstrene har tabt sig selv helt til de mørke kræfter, de er blevet udsat for.

Uanset hvilke værdier (eller mangel på samme), der viser sig at triumfere i det lange løb, bød ’Dragonstone’ på dialogscener med saft og kraft og noget på spil – og det har vi savnet i de seneste sæsoner.

Danskerduel for alle pengene
I King’s Landing hidkaldte Cersei Euron Greyjoy, og det banede vejen for en veritabel danskerduel: I bytte for den astronomiske Iron Fleet vil Euron have Cerseis hånd, og det proklamerede han uden omsvøb garneret med (lidet) subtile fornærmelser til Jaime (a la »jeg har to raske hænder«).

Pilou Asbæk har høstet frugterne af accenttræningen, og det er svært ikke at være stolt på fædrelandets vegne, når Coster-Waldau og Asbæk spiller røven ud af uniformerne i verdens største tv-serie. Asbæks storskrydende enmandsforestilling foran The Iron Throne var fornøjelig, men spørgsmålet er, om Euron kan udvikle sig til en holdbar skurkekarakter. Han har brug for mere skærmtid, så han kan åbenbare sig som en kompleks mørkemand, for ’Game of Thrones’ er et drama, der excellerer i gråzonerne.

Tag The Hound, der startede som skruppelløs afstraffer, men nu maler med lidt lysere farver fra følelsespaletten. Da han erfarede, at landmanden, som han udplyndrede i sæson 4, var sultet ihjel med sin datter i armene, kunne man mærke sjælekvalerne bag det vejrbidte stenansigt.

Det var en rørende påmindelse om, at ’Game of Thrones’ i modsætning til den meste metervare-fantasy er så meget mere end dramaet på overfladen. Og med det in mente kan man kan kun håbe, at Asbæk får plads til at afsøge Eurons formørkede sind nærmere, så han ikke ender som en diabolsk parentes a la Ramsay.

For The Hound er der derimod lagt op til lidt af en heltedød. For selvom bløde følelser vinder hjerter på vores side af skærmen, holder de sjældent hjerter i gang i Westeros.

Forlænget stilhed før stormen
Vi må dog vanen tro vente på de afgørende øjeblikke. ’Dragonstone’ er et introafsnit, der kridter stregerne op, men sørger for, at alt og alle bliver inden for dem. Som sådan fungerer det glimrende med dialogscener af fineste karat og teasers, der kan få en uge til at føles som et år. Og slutminutterne på Dragonstone var fejende flotte med noget af det bedste CGI, serien endnu har budt på.

Men det var samtidig et introafsnit. Og dem er der ikke plads til flere af, nu hvor sæsonlængden er skåret ned til syv episoder. Det kan passende starte med, at Jon Snow og Daenerys – nevø og tante, som det har vist sig – ser hinanden i øjnene i Dragonstone. Shall we begin?

Læs også: Tre hurtige spørgsmål og svar efter ‘Game of Thrones’- premieren