Hvis Lena Dunhams ’Girls’ og Aziz Ansaris’ ’Master of None’ fik et kærlighedsbarn, ville det med sikkerhed ligne OpenTV-webserien ’Brown Girls’. Bare mere queer og elskeligt på sin egen, rodede facon.
Serien ligger frit tilgængeligt for alle på www.browngirlswebseries.com, så der er kort sagt ingen undskyldning for ikke lige at tjekke den ud. Det har HBO gjort – og skaberne er p.t. i gang med at videreudvikle webformatet til en fuldblodsserie for streaminggiganten.
De syv-ti-minutters episoder, der alle skrevet af Fatimah Asghar og instrueret af Sam Bailey, handler om alt fra kiksede Tinder-hook-ups og karriere (eller mangel på samme) til familieforhold, ondt i kærlighedslivet, lidt for mange øl på en hverdagsaften og endelig at komme ud af skabet midt i 20’erne.
Titlens ’brune piger’ er veninderne Leila (Nabila Hossain) og Patricia (Sonia Denis), der deler en lejlighed i Chicago. Sydasiatiske Leila er opdraget muslimsk, så når tanten ringer, undlader Leila belejligt at fortælle om sin kvindelige on-off-kæreste Miranda. Der i øvrigt er latina. Afroamerikanske Patricia er kæmpende musiker, men har ikke lige fået skrevet på noget nyt materiale det sidste års tid. I tilgift til en ikkeeksisterende musikkarriere er hun også en ret dårlig servitrice med en kort lunte. Og så er det godt, at mor kan træde til med en hjælpende, økonomisk hånd, når nøden er størst.
De to unge kvinders rodede, »single girls club forever«-liv er både sjovt og komplekst seriestof fra start til slut. Leila-karakteren, der er baseret på Fatimah Asghars egne oplevelser, skiftevis træder i spinaten, holder tilbage og giver los. Nabila Hossain spiller hende med frenetiske ordstrømme, nervøse trækninger og et så charmerende smil, at du hurtigt tilgiver hende alt fjolleri.
Leila er både ubeslutsom og sikker i sin sag. Hun er ikke interesseret i et fast kæresteforhold til den skønne Miranda, men bliver alligevel så jaloux, da hun ser hende med en ny kvinde til en fest, at hun – i fuldskab, trods alt – smækker den nye bejlerinde en knytnæve lige i ansigtet. Av, for nogle moralske tømmermænd dagen derpå.
Kække, racebevidste, LGBTQ-positive ’Brown Girls’ er skabt på et skrabet budget af vennetjenester og bøjede femører. Som tilfældet så ofte er med webserier. Asghar begyndte at skrive på fortællingen om bedsteveninderne Leila og Patricia tilbage i 2015, i 2016 samlede indie tv-platformen OpenTV, der er i frontlinjen, når det kommer til diversitet, projektet op, og i februar 2017 så første episode endelig dagens lys. Og nu er serien som nævnt i udviklingsfasen hos HBO.
’Brown Girls’ er en udelt succeshistorie, der rammer et tørt sted. For hvornår har vi sidst, for ikke at sige nogensinde, set en serie om to unge, brune kvinder med forskellig, racemæssig baggrund og buldrende seksualdrift, der hænger ud, fejler, tåger rundt og bare er der for hinanden?
Seriens instruktør Sam Bailey, der også er kvinden bag og foran kameraet i webserien ’You’re So Talented’, stortrives i netop denne alternative produktionsform:
»For mig har webserier altid været en udligner, hvor farvede mennesker kan dele deres fortællinger, og det er med til at gøre spillet mere lige«, har hun udtalt til The Guardian. De seneste år har vi således set webserier som Issa Raes ’The Misadventures of Awkward Black Girl’ (der blev videreudviklet til HBO-serien ’Insecure’) og Black&Sexy Tvs ’The Couple’ sætte nye standarder og inspirere nye serie- og filmskabere til at fortælle ellers ufortalte historier i webformat.
»Jeg er ikke interesseret i, at (’Brown Girls’) skal være farvede, queer kvinders stemme,« siger Bailey i samme interview til The Guardian. »Jeg vil udvide den stemme. Igen og igen sættes vi i bås, og karakterer får ikke pladsen til at være komplekse og rodede, men samtidig også skønne – alt det, hvide karakterer altid synes at få lov til«, uddyber hun.
Bailey og Asghar har med ’Brown Girls’ skabt et diverst webserieunivers, der udelukkende er befolket af farvede, hvor al musikken er skabt af farvede, kvindelige kunstnere, en betydelig del af talentet bag kameraet også er kvinder, og hvor queer-perspektivet er lige så naturligt som et træk på skuldrene. Alt sammen uden, at det på noget tidspunkt virker påtaget.
Repræsentation betyder alverden og Bailey og Asghar bryder ny grund med denne specifikt brune, sexpositive og udtalt queer fortælling om to Chicago-kvinder midt i 20’erne, der famler sig let genkendeligt igennem voksenlivet.
Vi kan med andre ord godt allerede begynde at glæde os til, at HBO tager ’Brown Girls’ kærligt under vingerne med alt, hvad dertil hører af omtale og udbredelse. Det fortjener serien så afgjort.
Læs også: DR3’s Tinder-webserie er godt selskab og seriøst sjov