Jennifer Lawrence er dødsensangst i første teaser til Darren Aronofskys mystikomgærdede ‘Mother!’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Alene plakaten (se nedenfor) skubbede forventningerne til Darren Aronofskys kommende og meget mystikomgærdede film ‘mother!’ i vejret: En ligbleg Jennifer Lawrence med sit blødende hjerte i hånden.

Nu er den første teaser så landet, og den gør hverken forventningerne eller mystikken mindre. På 30 sekunder får vi en række manende billeder af Lawrence alene i et hus med en enigmatisk voiceover, og til sidst eksploderer det i en horrorbåret vildskab.

Aronofsky, der er kendt for film som ‘Requiem for a Dream’ og ‘The Wrestler’, ser ud til at gå linen ud med sin nye film, der handler om et par, hvis fredelige liv forstyrres, da en uventet gæst dukker op ved deres dørtærskel.

Meget mere ved vi endnu ikke om filmen, som Aronofsky har holdt meget tæt til kroppen. Vi ved dog, at den får verdenspremiere på den nært forestående Toronto-festival, at Javier Bardem, Ed Harris og Michelle Pfeiffer er på rollelisten, og at den rammer de danske biografer 9. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af