Cate Blanchett banker en skoleklasse oven i hovedet med Dogme-manifestet

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvem havde troet, vi nogensinde skulle se Cate Blanchett gennemgå Trier og Vinterbergs Dogme-manifest trin for trin som lærerinde for en folkeskoleklasse?

Nok de færreste, men i et klip fra kunstneren Julian Rosefeldts film/kunstinstallation ‘Manifesto’, der får dansk premiere i morgen, er det netop det, hun gør. De unge elever tegner drejebøger, mens de får strenge påmindelser om ikke at lave genrefilm og kun bruge håndholdt kamera.

Opsætningen ligner omtrent det modsatte af en Rudolf Steiner-skole med Cate Blanchett som småfascistisk lærerinde, der lægger de små børns kreativitet i spændetrøje med Trier og Vinterbergs ord.

Det var nok ikke helt sådan, manifestets bagmænd havde troet, deres opgør med amerikansk mainstreamfilm ville blive brugt i den store verden. Ikke desto mindre er det en sjov hyldest til instruktørernes nybrud i dansk og europæisk film.

I ‘Manifesto’ spiller Cate Blanchett hele 13 forskellige roller, hvor hun gennem en række monologer gennemgår historiens største kunstneriske manifester. Og ud fra dette klip at dømme ser det ud til, at Rosefeldt har behandlet præmissen med stor kreativitet.

Læs også: Det skal du se i biografen i august: Nikolaj Arcel-blockbuster, komediestorhit og 13 gange Cate Blanchett

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af