’City of Ghosts’: En uafrystelig film fra frontlinjen i Syrien

’City of Ghosts’: En uafrystelig film fra frontlinjen i Syrien
5 6
Dokumentarfilm
Instruktion

Matthew Heineman

Spilletid

90 min.

Premiere

Den 2. august

I Matthew Heinemans forrige, opsigtsvækkende dokumentarfilm ’Cartel Land’ tog han os med helt ud til frontlinjen i kampen mod narkokartellerne i Mexico. I den Oscar-nominerede film fulgte han den såkaldte Autodefensa-gruppe, en af de mange selvtægtsgrupper som opererer på grænsen mellem Mexico og USA, og her beviste Heineman, at han skal regnes blandt de mest frygtløse journalistiske dokumentarister lige nu.

Med ’City of Ghosts’ stiller Matthew Heineman skarpt på en ganske anden problematik, nemlig den moderne informationskrig, der udspiller sig på alle fronter af krigen i Syrien. I centrum for Heinemans nye film er borgerjournalisterne i gruppen ’Raqqa is Being Slaughtered Silently’ (forkortes RBSS). De er en broget blanding af tidligere skolelærere, web-nørder og aktivister, som siden 2014 har dokumenteret ISIS’ fremmarch i Raqqa, der længe har været kalifatets hovedstad.

Gruppens medlemmer er jaget vildt og har dødstrusler fra ISIS hængende over hovedet, og mange af dem er flygtet fra Syrien, enten til Tyskland eller Gazientep i Tyrkiet. Herfra modtager de optagelser fra Raqqa – lavet med skjult kamera af undercover-reportere i Syrien – som de så sender videre ud til resten af verden på Facebook, Twitter og gennem krypterede videoklip.

Det er hårrejsende, kornede optagelser, der viser kalifatets brutalitet og undertrykkelse af folket. Vi ser nakkeskud, offentlige henrettelser, hængninger og afhuggede hoveder. En afstumpethed, som man slet ikke har lyst til at tænke på foregår. Men det gør den. Og hvis ikke medlemmerne i RBSS videregav denne voldsomme dokumentation, ville vi reelt ikke ane, hvad der sker i Raqqa og i andre ISIS-styrede byer i Syrien.

Det utrolige ved Matthew Heinemans nye film er, at han har vundet RBSS-gruppens tillid og overhovedet har fået dem til at stille op og vise deres ansigter og fortælle om deres arbejde.

Heineman gør i ’City of Ghosts’ intet ud af at sætte sig selv i fokus og ser sig heller ikke nødsaget til at lave et påklistret fortællerlag. Han lader i stedet borgerjournalisterne i ’Raqqa is Being Slaughtered Silently’ tale for sig selv, og den amerikanske instruktør formår her at skabe en intimitet, som er helt unik.

Vi er med gruppen, da de modtager prestigiøse journalistik-priser i USA og følger dem på nærmeste hold i safehouses på hemmelige adresser i Tyskland. På den måde kommer vi helt ind under huden på dem, og Heineman fremmaner gribende øjeblikke, når de ukuelige borgerjournalister med tårer i øjnene taler om de kollegaer og familiemedlemmer, de har mistet, og når de sidder i deres sparsomt møblerede lejligheder og redigerer de optagelser, der bliver sendt til dem fra Syrien.

Især en sekvens, hvor en af reporterne, Hamoud, og hans lillebror ser et klip på deres computer af ISIS’ henrettelse af deres far – og den opfølgende dødstrussel mod brødrene – er uafrystelig.

Alt i alt er ’City of Ghosts’ eksemplarisk eksekveret og ganske ekstraordinær i sin historiefortælling. Den er medrivende og barsk, og det er lidt af en øjenåbner at overvære det ekstreme pres, medlemmerne i ’Raqqa is Being Slaughtered Silently’ arbejder under. De er i eksil, kan kun gøre brug af dårlige netforbindelser og lever i konstant frygt for, at ISIS vil finde dem og skyde dem ned på åben gade. Alligevel fortsætter de ufortrødent deres ikke-voldelige kamp for at fortælle sandheden.

Som en af reporterne i RBSS på et tidspunkt siger det:

»Vi tror på, at kameraet er stærkere end deres våben… Ligegyldig hvor mange af os de slår ihjel, så vil vi ikke stoppe«.