Dansk ’Vikings’-stjerne tager tykt pis på sig selv i kort mockumentary

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Har man set det danske talent Alex Høgh Andersen i rollen som Ivar the Boneless i succesen ’Vikings’, har man næppe bemærket skuespilleren, der portrætterer Ragnar Lothbroks fjerde søn, for hans komiske talent.

Ikke desto mindre besidder Alex Høgh Andersen en glimrende komisk timing, der ses for fuld udblæsning i den nye kortfilm ’Koldt på toppen’. Filmen er en mockumentary over skuespillerens tilværelse i Dublin, hvor ’Vikings’ bliver filmet, og hans planer om en karriere i Hollywood, der involverer selveste Steven Spielberg.

Filmen er lavet af Mikkel Hjort-Pedersen, Christoffer Bakholdt Dibbern og Jakob Strandgaard Davidsen, der til daglig studerer Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, hvor Høgh Andersen selv slog sine folder, inden han blev en del af ’Vikings’.

Kortfilmen er i skrivende stund blevet set af op mod 100.000 på Youtube og er desuden udtaget til kortfilmfestivalen i Odense, hvor den blandt andet konkurrerer mod Aske Bangs Oscar-nominerede ’Silent Nights’ i den danske konkurrence. Festivalen løber af stablen fra den 28. august til 3. september.

Mens du venter på ’Vikings’ sæson fem, der får premiere på HBO Nordic senere i år, kan du passende se den underholdende kortfilm, der også har en anden ’Vikings’-skuespiller, Marco Ilsø, på rollelisten som morsomt sidekick.

Læs også: Dansk stortalent stjæler opmærksomheden i grum første trailer for ‘Vikings’ sæson 5

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af