DR laver nyt serieprogram, ‘Binge’, med tidligere 24syv-duo

DR laver nyt serieprogram, ‘Binge’, med tidligere 24syv-duo

Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb har diskuteret serier som værtspar på Radio24syvs ‘StreamTeam’ og TV 2 Play’s ‘Serieland’, men blev tidligere på året kapret af DR som værter på P3-søndagsprogrammet ‘Den sorte boks’.

De har dog savnet serierne, og serierne har savnet dem, så nu lancerer DR en ny podcast med duoen bag mikrofonerne sammen med skiftende gæster.

Programmet hedder ‘Binge’ og vil gå i dybden med nogle af de mest hypede serier fra første til sidste afsnit, hvor ‘StreamTeam’ og ‘Serieland’ primært fokuserede på premiereaktuelle titler.

Både Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb har i øvrigt skrevet for Soundvenue, ligesom Soundvenues filmskribenter – for at fuldende rundhylet – hyppigt har besøgt deres radiostudie, inklusive overtegnede, når der var behov for en tredje hvid mand til at mansplaine tv-serie-verdenen, som den tager sig ud lige nu.

‘Binge’ går i luften 15. august.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af