Det længe ventede opgør mellem Cersei og Daenerys ser ud til at være på trapperne i sæson syvs sidste sidste afsnit. Hidtil har den store finale ikke haft en titel, men i går afslørede ‘Game of Thrones’ gennem Twitter, at afsnittet hedder ‘The Dragon and the Wolf’, mens det også kom frem, at det har en spilletid på hele 79 minutter og 43 sekunder.
Ravens tell us that the #GoTS7 finale will be 79 minutes and 43 seconds.
Watch “The Dragon and the Wolf” Sunday at 9PM on @HBO. pic.twitter.com/zcCutpjqtp— Game Of Thrones (@GameOfThrones) August 22, 2017
Med andre ord kan vi se frem til det længste ‘Game of Thrones’-afsnit nogensinde. Der er da også nok at tage fat på, hvis sæson syv skal afsluttes med bravur. Vi har tidligere givet vores bud på, hvad vi gerne ser komme for dagen, men titlen ser altså ud ud til at tilføje et vigtigt punkt til listen: Daenerys og Jon.
Efter Jon bøjede knæet i forrige afsnit, er der ingen tvivl om, at Daenerys og Jon nu er allierede, men er det bare det, titlen refererer til?
At Jon Snow i virkeligheden er Jon Targaryen står efterhånden på hver en borgmur i Westeros, så vi kan kun inderligt håbe, at det snart går op for seriens hovedkarakterer. Det ville sætte fut i løjerne, når der skal snakkes tronfølge og magtplacering.
For Jon og Daenerys Targaryen får næppe lov til både at sidde på Norden og Jerntronen. Og hvem af dem får egentlig lov til at bære kronen? Jon er trods alt retmæssig arving, og siden hans rigtige mor er Lyanna Stark af Winterfell, så har han bestemt også en vigtig strategisk forbindelse til Norden, der kunne blive handy.
Læs også: ’Game of Thrones’ sæson 7 afsnit 6: »Som et utroværdigt setup fra et computerspil«
Læs også: ’Game of Thrones’: Tre hurtige svar og spørgsmål efter det nye afsnit