Internet-guld: The Hound synger for Tormund på settet til ‘Game of Thrones’

Internet-guld: The Hound synger for Tormund på settet til ‘Game of Thrones’

Hvis du ikke lige føler gejsten denne fredag, så har internettet spyttet en stensikker vej til optur ud. Det drejer sig om 35 sekunders rent ‘Game of Thrones’-mindfuck, hvor Rory McCann (The Hound) med en spansk guitar bag myggenettet i en autocamper synger en opmuntrende sang for Kristofer Hivju (Tormund Giantsbane), der stemmer i med kor.

Kristofer Hivju delte den i går på Instagram. Vi mangler ord:

When you've had to much trailer time… #behindthescenes #got7

Et opslag delt af Kristofer Hivju (@khivju) den

Faktisk er det ikke helt tilfældigt at Rory McCann sidder med sin guitar. Under optagelserne nord for Muren var hele ‘Game of Thrones’-holdet 4-5 uger i Island og fem af The Magnificent Seven kunne spille et instrument, så de slog tiden ihjel ved at jamme løs. Det har Richard Dormer (Beric Dondarrion) røbet i et interview med Making Game of Thrones. De kaldte sig meget passende Brotherhood Without Banjos.

»De er et fantastisk hold drenge. Der var meget kammerateri og humor. Der var omkring fem af os ud af de syv, der spillede et instrument, så vi dannede et lille band med ukulele og guitarer, som vi kaldte the Brotherhood Without Banjos. Vi underholdt os selv ved at lave små sange. Vi er klar til at tage på verdensturné«, forklarede han i interviewet.

Se, det glæder vi os til. Indtil det sker, kan vi jo kun krydse fingre for, at Tormunds ønsketænkning og The Hounds serenade går i opfyldelse:

Læs også: ‘Game of Thrones’ inviterer bag kameraet på seneste afsnits spektakulære slutscener