Pornoside tilbyder klimaks til Wachowski-søstrenes ‘Sense 8’-serie

Pornoside tilbyder klimaks til Wachowski-søstrenes ‘Sense 8’-serie

’Matrix’-skaberne Lana og Lily Wachowskis Netflix-serie ’Sense8’ om psykisk forbindelser mellem otte mennesker fra hver deres del af verden havde sit kultfølge. Men i starten af juni kom det frem, at den var en del af Netflix’ seriestramning, og at den derfor ikke ville få en ventet tredje sæson.

Siden da har søskendeparret beroliget fansene med, at serien ville få en ordentlig afrunding i form af en to-timers spillefilm på video-on-demand. Det er en lille trøst for en så stort udtænkt serie, der i sin grundessens handler om world building. Finanseringen mangler dog, men hjælpen kan være på vej – fra en lidt alternativ lejr.

Det er pornositet xHamster, som har kontaktet The Wachowskis og pitched dem ideen om at finansiere en tredje sæson af ’Sense8’, skriver Screencrush.

»Vi taler ikke om en parodi eller noget af mindre skala, men en reel genoplivning af serien«, skriver xHamster i deres invitation og uddyber:

»Åbner det for nye muligheder for handlingen, hvis serien flyttes fra en mainstream virksomhed til en platform, som ikke er ’sexfobisk’. Føler et mainstreampublikum sig tilpas ved at skifte til en platform kendt for porno? Hvad vi beundrer ved The Wachowskis og ved selve serien er evnen til at tage chancer. Jeg synes, at vi er et voksende netværk, og jeg ville elske at høre, hvad de ville gøre sammen med os«.

Lana og Lily gik i mange år under navnene Larry og Lawrence, og ’Sense8’ har også været rost for sin åbne og nuancerede fremstilling af LGBTQ-temaer. Også på xHamsters side er der noget for enhver smag, og folkene bag kan altså se paralleller mellem deres eget amalgam af sexorienteringer og Wachowski-søstrenes liberale serie.

»Vi ved, at en serie om polymorf perversitet er svær at sælge til et mainstream-netværk som Netflix. Vi har ikke samme begrænsninger, og desuden forstår vi til fulde den fælles seksuelle forståelse på tværs af grænser. Kort sagt, vi er et hele«.

Der er endnu ikke kommet nogen officiel udmelding fra hverken Lana eller Lily Wachowski, om de nu også føler sig som en del af samme hele som xHamster.

Læs også: Anmeldelse af ‘Sense 8’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af