Ben Stillers indre monolog røber, hvorfor Jimmy Fallon griner hele tiden

Har han fået en hjernetransplantation fra en golden retriever? Er hans backstage-lokale proppet med røgelse med Peter Belli-smag? Eller griner han bare for at skabe god stemning i studiet og en illusion af venskab mellem ham og gæsten?

Der har været mange teorier om Jimmy Fallons overgearede drenge-grin på hans late show, men nu afslører et promo-stunt med Ben Stiller, hvad der der egentlig foregår under kølerhjelmen på Fallon. Det viser sig, at han simpelthen bare ikke hører efter og kompenserer ved at fnise løs.

Ben Stiller var i studiet for at promovere sit nye drama ‘Brad’s Status’, der langt henad vejen fortæller sin historie via indre monologer.

Læs også: 73 spørgsmål til Derek Zoolander afføder en flodbølge af guldkorn