Casey Affleck indtager hovedrollen i film over genopdaget bogmesterværk

Casey Affleck indtager hovedrollen i film over genopdaget bogmesterværk
Casey Affleck under årets Oscar-uddeling. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

John Williams’ roman ‘Stoner’ fra 1965 om en helt almindelig universitetsprofessors liv i Missouri fristede i mange år en skæbne som en undersælgende og uopdrivelig glemmehyldebog, som kun de færreste kendte til.

Men så blev den genudgivet af New York Review of Books Classic i 2006, og derefter gik det hurtigt. Alle hyldede pludselig ‘Stoner’, anmelderne genforelskede sig i den, og inden længe gik der nærmest ‘Da Vinci Mysteriet’ i den: Alle og enhver med en bare perifær litterær interesse sad pludselig og gennemtrawlede Williams’ bittersøde historie.

Det var nærmest uundgåeligt, at succesen også skulle omsættes til film, og når det nu endelig skal være, kan man dårligt drømme om et bedre hold. Skudsikre Joe Wright (‘Atonement’, ‘Hannah’) skal instruere, og nu er det kommet frem, at ingen ringere end Casey Affleck skal inkarnere hovedkarakteren William Stoner, der bliver født i en ludfattig bondefamilie, før han forløser sin intellektuelle begavelse på universetet, hvor skæbnen dog ikke vil ham det lutter godt.

Efter ‘Manchester by the Sea’, der indbragte ham en Oscar, har Casey Affleck gjort sig bemærket som spøgelse i David Lowerys ‘A Ghost Story’, som snart bliver vist på årets CPH PIX-festival.

Han er også ved at indspille Lowerys næste film, ‘Old Man and the Gun’, samt sin første fiktionsfilm som instruktør, ‘Light of My Life’.

Læs også: Soundvenue præsenterer serie med amerikanske indieperler under CPH PIX

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af