»Et spektakulært portræt af en diva« – se filmen om Grace Jones på C More

Daniel Craig har en drøm om den næste Bond-instruktør

Daniel Craig har en drøm om den næste Bond-instruktør

På godt fem år har fransk-canadiske Denis Villeneuve (‘Prisoners’, ‘Arrival’) placeret sig som en af tungeste drenge i Hollywood. Et kæmpe talent kombineret med en frygtløshed over for at dykke ned i kultuniverser som ’Blade Runner’ og ’Dune’ har gjort ham til fast inventar i toppen af fansenes lister, når en kendt franchise mangler en visionær instruktør.

En af disse er James Bond, hvor film nr. 25 er sat til premiere i november 2019 uden nogen instruktør tilknyttet. Stod det til Daniel Craig, som har indvilliget i at tage endnu en tørn i majestætens tjeneste, ville posten dog ikke være så svær at besætte.

Denis Villeneuve er løsningen, som rutinerede Craig foretrækker frem for Yann Demange (’71’) og David MacKenzie (’Starred Up’, ’Hell or High Water’), der også har været på tale. Man skal tage nyheden med et gran salt, da den kommer fra den britiske gossip-journalist Baz Bamigboye fra Daily Mail, men omvendt er det ikke betænkeligt, hvis Craig har fidus til den canadiske instruktør.

Der er dog den hurdle, at Denis Villeneuve efter at have søsat den længe ventede ’Blade Runner 2049’ har i sinde at fortsætte sit galaksetrip med en filmatisering af Frank Herberts sci-fi bibel ’Dune’.

Læs også: Ny James Bond-film får premieredato