Første trailer til Netflix’ ‘The Punisher’ er machodrøn for fuld smadder

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mange comic-fans og Netflix-abonnenter, der har fulgt ’Daredevil’, har set frem til den kommende spinoff-serie om karakteren Punisher. Den første trailer giver det forventede skamløse machodrøn og lidt til.

Metallicas ’One’ kommer til sin ret i den actionpumpede trailer, hvor Lars Ulrichs trommer på et tidspunkt er erstattet af skudsalver. Kender man ikke til karakteren spillet af Jon Bernthal (’The Walking Dead’ og ’The Wolf of Wall Street’), er der i korte træk tale om en af tegneserieforlagets klareste antihelte med hævn som drivkraft. Det er historien om krigsveteranen Frank Castle, som svor at dræbe de skyldige i sin kone og barns død. Han bliver den dødningehovedklædte Punisher og indleder en udradering af New Yorks kriminelle underverden, hvor alle midler tages i brug.

Der eksisterer allerede tre filmatiseringer fra 1989, 2004 og 2008 om Punisher, men med al ære og respekt for Dolph Lundgren, Thomas Jane og Ray Stevenson, har Netflix og Marvel fundet den rette mand i alsidige Joe Bernthal.

Første sæson af ’The Punisher’ kommer på Netflix til november.

Læs også: ‘Daredevil’ sæson 2 – En bleg skygge af første sæson

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af