‘Futurama’ genopstår som radiodrama med det originale cast og dobbelt længde

‘Futurama’ genopstår som radiodrama med det originale cast og dobbelt længde

Matt Groening og David X. Cohen har siden 2013 gjort en dyd ud af at lave nyt ‘Futurama’-indhold, primært i form af , uden dog at genoplive den animerede serie. Det er primært kommet i form af mobilspil, men tidligere på året teasede David X. Cohen, at der var nyt fra det 31. århundrede på vej.

Og nu har de så løftet sløret for, hvad det nye kapitel bliver for en størrelse: Ét enkelt, helt nyt kapitel i ‘Futurama’-serien i dobbeltlængde, men udelukkende som podcast.

Det nye afsnit er med alle de originale stemmeskuespillere: Fry, Bender, Leela, Professor Farnsworth, Zoidberg, Amy og Hermes hos the Planet Express, der var samlet i forbindelse med det nye mobilspil ‘Futurama: Worlds of Tomorrow’. Ifølge Nerdist.com, der har eksklusiv premiere på afsnittet, omhandler podcasten en mission til den slettede fil-planet Junkleon 7, hvor de krydser klinger med Klaxxon – en livsform, der består af lydbølger fra podcasts fra det 21. århundrede. Det er derfor forventeligt, at der kommer nogle aktuelle tie-ins i spillet, blandt andet Nerdists egen podcast-redaktør.

Afsnittet er ude helt gratis 14. september på både Soundcloud, Spotify og iTunes via Nerdist.com.

Læs også: ‘Futurama’-producer og manuskriptforfatter lover gensyn med Bender, Fry og Planet Express