Håret i suppen på kvindernes Emmy-triumf

Håret i suppen på kvindernes Emmy-triumf
Nicole Kidman i Emmy-vinderen 'Big Little Lies'.
Foto: HBO Nordic
’Big Little Lies’ og ’The Handmaid’s Tale’ spillede hovedrollerne i en jordskredssejr for kvindefortællinger under årets Emmy-uddeling. Men der er stadig en markant, nedslående forskel på de nuværende kvindesuccesser og de typiske mandeserier, som definerede tv-guldalderen til at begynde med.
Håret i suppen på kvindernes Emmy-triumf
Lise Ulrich

Journalist og kritiker, Soundvenue

KOMMENTAR. Emmy skrev historie i søndags, da tv-verdenens Oscar som bekendt honorerede kvindedrevne fortællinger i alle fire hovedkategorier, bedste dramaserie, bedste miniserie, bedste komedieserie og bedste tv-film.

Men prisregnen over serielands kvinder stoppede ikke her.

’Master of None’s Lena Waithe blev den første sorte kvinde til at vinde en Emmy for bedste manuskript (med seriens skaber Aziz Ansari), den fremadstormende instruktør og filmfotograf Reed Morano tog prisen for bedste instruktør for ’The Handmaid’s Tale’, og både Kate McKinnon og Melissa McCarthy gik hjem med velfortjente Emmy-statuetter for deres komikergenialiteter i ’Saturday Night Live’.

Mere end noget andet understregede Emmy 2017, at kvinderne (omsider) har fået en markant stemme på tv, hvor ’kvindehistorier’ ikke nødvendigvis længere spiller andenviolin som tåreperserporno eller soapkomedier over for mandedrevne dramaeposser om mad men, misfits og mafiosoer, men selv trækker millioner af seere med fortællinger, der rigt illustrerer kvinders indre følelsesliv og relationer over en bred vifte af genrer.

Bemærkelsesværdig sejr

’The Handmaid’s Tale’s skræmmende relevante dystopi om kvindeundertrykkelse i et patriarkalsk rædselsregime står umiddelbart som årets vigtigste tematiske fyrtårn af en kvindedreven fiktionsserie, der løber parløb med det aktuelle politiske klima i USA – og vækker stærke associationer til blandt andet januars enorme kvindemarch i Washington, hvor 2,5 millioner demonstrerede for kvinders rettigheder over for en pussy grabbing POTUS.

Hulus seriefilmatisering af Margaret Atwoods roman kunne dårligt føles mere aktuel og er et af få eksempler til dato på tv-succeser med kvindeensembler i front, der har skrevet sig direkte ind i seriekanonen på linje med maskuline mesterværker som ’Breaking Bad’ og ’The Sopranos’.

‘The Handmaid’s Tale’ vandt Emmy’en for bedste dramaserie og Elisabeth Moss (th.) for bedste skuespillerinde (foto: HBO Nordic/Hulu).

Alligevel er ’Big Little Lies’ otte Emmy’er endnu mere bemærkelsesværdige.

HBO-miniserien baseret på Liane Moriartys bedstsælgende roman handler om en gruppe overvejende privilegerede kvinders følelsesmæssige bryderier med moderskab og knagende ægteskabelige forhold. Det er en fortælling fra hverdagen (sådan da) krydret med heftige intriger, giftige forældremøder og løgne, men hvad der på overfladen afgav en dunst af desperate housewives (der forledte mig til indledningsvis at rynke på næsen – en forhastet dom jeg ikke er ked af at trække tilbage i dag), foldede sig hurtigt ud som en af de mest ærlige og ofte kontroversielle skildringer af hustruvold og venindeskaber på tv.

Her var ingen eksistentielt rundtossede storby-millennials på Tinder-dates, men derimod fem voksne kvinder med hjem og børn, hvoraf de tre endog – gisp! – var godt på den anden side af de 40.

Annonce

Oscar-vindere i ryggen

’Big Little Lies’ enstemmige anmelder- og seerpopularitet og nu Emmy-sejr over krimisværvægterne ’The Night Of’ og ’Fargo’ sender et signifikant signal til Hollywood og streamingtjenesterne om, at mere jordnære kvindeseriefortællinger (mord ikke medregnet) har fået kommercielle ben at gå på uden for en udtalt krimi- eller komediekontekst. Vi skal tilbage til ’Sex and the City’ – hvis vigtige arv i nyere tid ufortjent er blevet latterliggjort som overfladisk fluff på baggrund af de to fejlslagne filmatiseringer – for at se lignende rammende serieportrætter af intime +30 kvindeforhold.

Men selvom ’Big Little Lies’ forhåbentlig åbner døren på klem for mere af samme skuffe, er det ikke til at komme udenom, at serien formentlig aldrig var blevet til noget i første omgang, havde det ikke været for Oscar-vinderne Nicole Kidman og Reese Witherspoon, der i fællesskab realiserede projektet sammen med showrunner David E. Kelly (’Ally McBeal’).

»Vores er et venskab, der åbnede muligheder udsprunget af frustrationen over, at vi ikke blev tilbudt gode roller. Så fra nu af: Flere gode roller til kvinder, tak!« sagde Nicole Kidman således under sin og Witherspoons takketale i søndags, mens sidstnævnte kom med en opfordring om at gøre kvinder til »helte i deres egne historier«.

Shailene Woodley, Reese Witherspoon og Nicole Kidman i ‘Big Little Lies’ (foto: HBO Nordic).

Witherspoons opråb blotter imidlertid et dybereliggende issue.

På film- som på seriefronten har vi i de seneste år set et velkomment voksende udbud af vægtige kvindefortællinger – Oscar-nomineringerne i år talte anmelderroste film som ’Hidden Figures’ og ’Jackie’. Og i det indbringende blockbuster-segment har ’Wonder Woman’ og den kommende ’Captain Marvel’ taget på sig at give de tunge superheltedrenge veloplagt kam til slikhåret.

Men i lighed med ’The Handmaid’s Tale’ og ’Big Little Lies’ er disse eksempler symptomatiske for en tendens, hvor kvindedrevne film og serier i høj grad bygger oven på velkendte bestsellers og tegneserieforlæg og/eller virkelige begivenheder med historisk resonans, snarere end de serverer originale historier. Ulig HBO’s grandiose ’mandeværker’ der formede tv-seriernes guldalder.

Kvindelige genindspilninger

Mens det blandt smallere – og gerne yngre – kvinde-tv- og webserier såvel som på indiefilmfronten bobler af eksperimenterende, kreativ energi, der forholder sig originalt til kvinders roller og seksualitet (fra ’Insecure’ til ’Broad City’, og weekendens Emmy-vindende afsnit af ‘Black Mirror’, ‘San Junipero’), skorter det stadig på stort anlagte, selvstændige kvindefortællinger med ambitiøse budgetter.

Og med kvindelige genindspilninger af mandeensemblefilm som ’Ocean’s 11’ og – mest absurd – den ultimative kommentar på det destruktive patriarkalske samfund, ’Fluernes Herre’ (’Fluernes Frue’!?), kan man være bekymret for, om potentielt nyskabende kvindefortællinger fortsat vil blive trådt under fode til fordel for ’sikre’ kommercielle koncepter med veletablerede rødder i målgruppens kulturelle referencerammer.

Laura Dern, som søndag modtog en Emmy for sin birolle i ’Big Little Lies’, afslørede efterfølgende til pressen, at hun ansporet af ’Bit Little Lies’ succes lige nu arbejder på at søsætte flere kvindedrevne projekter for HBO.

»Da jeg startede i branchen som 11-årig, var selv makeupartisterne og hårstylisterne alle mænd. Men revolution afføder en stemme, og den stemme er meget, meget spændende«, sagde Dern til det fremmødte pressekorps.

Emmy-uddelingen var på mange måder en jordskredsejr for kvinder i underholdningsindustrien.

Men nu må der så også gerne falde en skærv af til de store, originale manuskripter, med eller uden Oscar-stjernedrys som det bærende selling point.

Læs også: Få overblik over de vigtigste ting fra årets Emmy-uddeling