Held og lykke med nattesøvnen: Bill Skarsgård nailer Pennywises isnende smil i virkeligheden

Held og lykke med nattesøvnen: Bill Skarsgård nailer Pennywises isnende smil i virkeligheden

Hvis du er en af de hårdføre, der har været i biografen og se ‘It’, så har du formodentlig udviklet en stærk fobi for klovne. Selvom det naturligvis kan tilskrives Pennywise the Dancing Clown’s kostumer, make-up og de visuelle effekter, så er selve kanvassen temmeligt intimiderende i sig selv.

Det demonstrerede Bill Skarsgård hos Conan ved at frembringe det dæmoniske smil, der formodentlig landede ham æren af at fylde Tim Currys klovnesko til castingen. Med demonstrationen og den medfølgende anekdote er det i hvert fald ikke svært at se, hvor meget af den ikoniske klovnekarakterers særpræg, der kan tilskrives Skarsgård direkte.

Selvom en YouTube-bruger noterer sig under videoen, at Bill Skarsgård ligner et mix af Steve Buschemi, Kevin Bacon og Willem Dafoe – »but he’s hot« – kan vi nu godt forstå, hvis lillebror Valter er blevet ekstremt traumatiseret af det smil og den pludselige evne til at forvandle sig til Jörgen i det lille Skarsgård-hjem.

Læs også: Børneskuespillerne fra ‘It’ har ultradyre ønsker til, hvem der skal spille dem som voksne