Ulrikke Falch undskylder efter joke om ‘Skam’-Isaks “sygdom” og lukker sin Twitter

Ulrikke Falch undskylder efter joke om ‘Skam’-Isaks “sygdom” og lukker sin Twitter

Følelserne sidder stadig uden på tøjet for en stor del af ‘Skam’-communityet – særligt dem, der blev hooked efter sæson 3 med Isak og Even.

Det førte efter en ‘Skam’-debat i går til, at Ulrikke Falch, der spiller Vilde, sendte en uforbeholden undskyldning til LGBTQ-communityet på Instagram efter kritik af en joke, hun havde lavet. Hun har siden tilsyneladende slettet sin Twitter-profil.

Ordlyden af undskyldningen går meget godt i tråd med hendes generelle tone på Instagram, hvor hun fremstår som den fejlbarlige feminist, der bruger sin egen uperfekte adfærd til at skabe debatter, men gårsdagens opslag kræver alligevel lidt mere kontekst.

Hun fulgte op med en uddybning i Stories.

Undskyldningen kommer prompte efter en paneldebat i går under den skandinaviske konference Nordiske seriedagar i Oslo, hvor hun og de øvrige ‘Skam’-skuespillere efter et publikumsspørgsmål legede med tanken om, hvor deres karakterer ville være fem år ude i fremtiden.

Ifølge det norske dagblad VG sagde hun noget i retning af:

»Isak er blevet rask og finder sammen med Vilde i stedet«, som hun øjeblikkeligt fulgte op med en understregelse af, at det var en joke:

»Homoseksualistet er ikke en sygdom«, sagde hun. Ifølge deltagere i debatten blev det modtaget som en lidt klodset joke i salen, mens flere på Twitter uden for kommentarens kontekst har taget det utroligt ilde op.

Som konsekvens har Ulrikke Falch tilsyneladende lukket sin Twitter-konto. Hun er tidligere blevet kritiseret for sin åbenmundede aktivisme, for eksempel på Instagram-billeder, hvor hun poserer ved siden af kvinder med andre skønhedsidealer end hende.

Falch var hurtig til at undskylde for joken på sin Instagram-konto, der har over en million følgere, hvoraf en meget stor del er fra ikke-nordiske lande. De fleste sympatiserer dog med hende – om ikke andet efter hendes undskyldning – og insisterer på, at det i højere grad var en joke rettet mod homofober.

Imens fortsætter Tarjei Sandvik Moe sit korstog for det underkendte toast-krydderi kardemomme.

Mens han øver sig i at klappe:

Norske Aftenposten sendte live fra debatten, men live-videoen er desværre siden blevet fjernet.

Læs også: Ulrikke Falch taler ud i norsk talkshow om spiseforstyrrelser og ligheden med Vilde