‘Big Mouth’ sæson 1: Netflix-serie om pubertetsliderlighed er varm, vittig og hæmningsløs

‘Big Mouth’ sæson 1: Netflix-serie om pubertetsliderlighed er varm, vittig og hæmningsløs
4 6
Tv-serie
Hovedforfattere

Nick Kroll, Andrew Goldberg

Medvirkende

Nick Kroll, John Mulaney, Fred Armisen, Jordan Peele

Spilletid

10 afsnit á 30 min.

Premiere

Kan ses på Netflix.

Nick Kroll og Andrew Goldberg mødtes som skoledrenge i staten New York. Siden har de skabt sig hver deres drømmekarriere: Kroll blev komiker, kendt for sine roller i ’The League’, ’Kroll Show’ og ’Comedy Bang! Bang!’ Andrew Goldberg var med til at lave ’Family Guy’ og ’American Dad’. Nu har de to slyngvenner skabt en tv-serie, der skildrer deres mest vanvittige eventyr sammen: Puberteten.

Nye, mystiske drifter og natlige sædafgange. Kinddans, tungekys og parforhold. Menstruation, humørsvingninger og uønsket opmærksomhed.

Den animerede voksenserie ’Big Mouth’ tackler al den pinagtighed, som følger med, når seksualiteten begynder at spire i akavede og forvirrede teenagere. I serien tager pubertetens hæmningsløse begær fysisk form som hormonmonstre, temperamentsfulde og kronisk liderlige fantasivenner, der planter usædelige tanker i små drenge og får dem til at komme i bukserne under skoleballet.

Og er det ikke sådan, puberteten opleves? Pludselig er der en fremmed stemme inden i dit hoved, der fylder dig med indskydelser, du aldrig har haft før.

Andrew er den nørdede dreng, der først får hår på klokkeværket, men slet ikke er klar til seksualdrifternes fagre nye verden. Nick er den lille, udadvendte charmør, der stadig bliver behandlet som et barn og også er det, hvis hårvæksten på kalorius står til troende. Sammen med vennerne Jessi og Jay navigerer de teen-årenes farefyldte farvande igennem 10 visuelt overskudsagtige afsnit, der kommer rundt om alt det, du selv husker fra dengang, og alt det, du har fortrængt.

’Big Mouth’ er allerbedst, når den lægger sig tættest op af sin selvbiografiske kerne – eller i hvert fald fremstår sådan.

‘Big Mouth’.

Annonce

Serien er fuld af vidunderligt specifikke karakterer. Nicks forældre er påfaldende lykkelige, hårrejsende åbne i deres samtaler med familiens tre børn og komisk begejstrede for alt i Nicks liv, for eksempel Andrew: »That kid is dynamite!« Vennen Jay er en temperamentsfuld overlever fra en kærlighedsløs familie, der søger tilflugt i magien (!). Jessis mor er en hårdkogt feminist, som spiser hendes hashrygende far til morgenmad. Og stemmeskuespillet, ikke mindst fra de glimrende komikere John Mulaney, Jordan Peele og Nick Kroll selv, er eminent veloplagt.

Seriens sjoveste og mest vedkommende handlingstråde føles som karaktererne så specifikke, at de simpelthen må være øjenvidneberetninger af en art.

Som da Nick starter en frigørelseskamp fra sin omklamrende mor kun for at sande, at Jay står klar til at adoptere hende. Eller når Andrew onanerer, og billederne i hans hoved nægter at makke ret. Eller da Jessi køber en iøjnefaldende bh, men ikke kan håndtere den opmærksomhed, den skaffer hende. Det er alt sammen genkendeligt og relaterbart, men det føles også, som om det udspringer fra levet liv, ikke et overskudslager af slidte klichéer.

Seriens bedste afsnit er dem, der er organiseret omkring et klart tematisk omdrejningspunkt. ’Girls Are Horny Too’ udforsker for eksempel den kvindelige seksualitets uudgrundelige mysterium med afsæt i en ’Twilight’-agtig romantisk bestseller, som de fleste af seriens hunkønsvæsener bliver lidt varme i underlivet over, mens drengene og mændene ser uforstående til. Det hele kulminerer i en overraskende nænsomt skildret scene, hvor Jessi får en rigtig pigesnak med sin kusse.

‘Big Mouth’.

’Big Mouth’ står langt svagere, når den skyder med spredehagl efter de hurtige grin. Nogle afsnit er overlæssede med unødvendig comic relief, som i ’Everybody Bleeds’, hvor Jessi får menstruation for første gang. Hvad skal vi med en tilfældig, talende mariehøne, der slynger om sig med halvsjove onelinere, når vi har blødende kusser, nye følelser, desillusionerede frihedsgudinder, en skæg parodi på R.E.M.s ’Everybody Hurts’ og en skarp konklusion fra Nick: »You bleed out of your vagina once a month, that shit’ll change you«? Svaret er ingenting.

Her – og andre steder – kunne Kroll og Goldberg med fordel have stolet mere på deres materiale.

’Big Mouth’ skildrer pubertetens spirende seksualitet mere direkte og præcist end nogen anden komedieserie, jeg kender til, og den gør det med et sympatisk og troværdigt persongalleri som omdrejningspunkt – ikke mindst forfatterne selv, to vidt forskellige, men fundamentalt generøse venner. Det er en varm, vittig og iderig serie, som nogle gange forfalder til komisk overkill og unødvendige grænseoverskridelser, men som stadig er ubetinget værd at se.


Kort sagt:
Nye drifter, bumser og hår overalt. Puberteten er fuld af omvæltninger med komisk potentiale, og den animerede komedieserie ’Big Mouth’ udforsker selv de mest skamfulde helt uden hæmninger. Nu og da taber den tråden i det væld af idéer, forfatterne Nick Kroll og Andrew Goldberg smider om sig med, men grundlæggende er den varm, vittig og vidunderligt specifik i sin skildring af karakterernes gryende seksualitet og alle de tabuer, der følger med.

Læs også: Kun én joke var over grænsen i den teenage-lumre Netflix-animationsserie ‘Big Mouth’