Derfor var Harvey Weinstein Gud i amerikansk film – ni nedslag i hans karriere

Derfor var Harvey Weinstein Gud i amerikansk film – ni nedslag i hans karriere
Harvey Weinstein til Oscar-uddelingen.
Foto: Frazer Harrison/Getty Images

Siden det kom frem, at Harvey Weinstein i løbet af sin 30-årige karriere som filmproducer har krænket flere kvindelige kollegaer seksuelt, er det gået stejlt ned ad bakke for den 65-årige Hollywood-mogul. Senest er han blevet fyret fra sin egen virksomhed, The Weinstein Company, som han grundlagde i 2005 med sin bror, mens stadig flere kvinder står frem med ubehagelige sandheder.

Men inden Harvey Weinsteins usmagelige opførsel kom for dagen, var han bredt anerkendt som en af de vigtigste producenter i nyere tids Hollywood. Vi kigger nærmere på, hvilke succeser der ledte til den skandaleramte forretningsmands storhed som filmkøbmand for både Miramax og sit eget selskab.

Da han fandt brysterne i ’Pelle Erobreren’

Harvey Weinstein vandt sin første Oscar i 1989 med Bille Augusts ’Pelle Erobreren’, som Miramax distribuerede i USA. Og det var med al sandsynlighed hans uortodokse marketingsstrategier der førte den danske instruktør direkte til Oscar-podiet.

Weinstein-brødrene gik all in med en sexploitation-kampagne, hvor en topløs bondepige figurerede prominent i filmens trailer og på plakaten – på trods af at hun kun optræder ganske kort i selve filmen. Erkendelsen af, at bart kvindekød sælger skulle vise sig at blive et varemærke for Harvey Weinstein, og i ’Pelle Erobreren’s tilfælde skaffede det filmen den nødvendige omtale til at gå hele vejen i Oscarræset.

Da han skarpvinklede dokumentarmesterværk og truede instruktøren

Miramax og Harvey Weinsteins første store succes kom med Errol Morris’ true crime-dokumentar ’The Thin Blue Line’ fra 1988, der revolutionerede dokumentarfilmen og indtjente hidtil usete summer for genren. Endnu en gang takket være Weinsteins skrappe salgsstrategier.

Produceren ville ikke høre Morris så meget som nævne ordet »dokumentar« i promoveringen af filmen – det var simpelthen for kedeligt. I stedet skulle han omtale filmen som en thriller, der var uhyggeligere end ’Nightmare on Elm Street’. Og hvis instruktøren ikke kunne det, ja så ville Harvey Weinstein såmænd hyre skuespillere ind for at udgive sig for at være Errol Morris i fremtidige interviews.

Steven Soderberghs ‘Sex, Lies and Videotape’.

Da han gjorde amerikansk indie til en succes

Med Steven Soderberghs debutfilm ’Sex, Lies and Videotape’ banede Harvey Weinstein vejen for independentfilmens indtog i 1990’ernes filmmarked. Takket være Weinsteins marketingsstrategi, der solgte arthouse-filmen på dens skildring af sex og intriger, tjente filmen sig hjem over 20 gange, mens den også vandt store priser i ind og udland.

Succesen med ’Sex, Lies and Videotape’ banede vejen for Weinstein-brødrene, der få år efter slog igennem som independentfilmens giganter med anmelderroste publikumssucceser som ’The Crying Game’ og ’Pulp Fiction’.

Annonce

Da han gjorde Daniel Day-Lewis til Oscar-stjerne nummer ét

Harvey Weinsteins første Oscar-kampagne var på den biografiske film ’My Left Foot’, og her ændrede han spillereglerne for bestandigt. Han tog kampen op med de store studier i en række ’guerilla’-kampagner, hvor han gennemtrevlede Oscar-akademiet medlem for medlem og overbeviste dem om at stemme på sine film og sprede budskabet blandt deres bekendte.

Vigtigst af alt arrangerede Weinstein personlige møder mellem akademimedlemmer og filmens stjerne, Daniel Day-Lewis, mens han også formåede at få skuespilleren til at vidne om handicap i Kongressen i forbindelse med promovering af filmen. Kort tid efter lukkede briten fingrene om sin første Oscar-statuette.

Da han saksede ’Gangs of New York’

Harvey ’Saksehånd’ Weinstein havde for vane at nedbarbere film i klipperummet, så de passede med hans egen forestilling om, hvad der ville gøre sig godt kommercielt. Han har sakset utallige film med blandede resultater, men et af de mest vellykkede tilfælde er Martin Scorseses comeback ’Gangs of New York’.

Med en oprindelig spilletid på tre timer og 36 minutter gik Weinstein amok i klipperummet: »Hvis du troede, der var action i ’Gangs of New York’, skulle du have set klipperummet«, udtalte produceren om processen, der i sidste ende fik slebet filmen ned til de afgørende to timer og 36 minutter, der genoplivede Scorseses karriere. En bedrift som Weinstein ynder at bringe op hver gang lejligheden byder sig.

Harvey Weinstein med vennen og makkeren gennem mere end 20 år, Quentin Tarantino, i 2013. (Foto: Jerod Harris/Getty Images for Variety)

Da han opdagede Tarantino

Harvey Weinstein og Quentin Tarantino mødte hinanden efter, at instruktørens debutfilm ’Reservoir Dogs’ var blevet vist på Sundancefestivalen. Men selvom filmen fik gode anmeldelser og ruskede op i amerikansk independentfilm med sin genreform og rå vold, var den endnu ikke blevet solgt til distribution.

Harvey Weinstein var klar til at tage filmen under sine vinger, men han ville have torturscenen med Michael Madsen ud, fordi han frygtede, at den ville frastøde det kvindelige publikum. Men Tarantino ville ikke give sig. I bogen ’Down and Dirty Pictures’ fortæller instruktøren: »Jeg sagde ’Harvey, nej. Jeg synes, filmen er perfekt som den er.’ Og efter en kort pause sagde Harvey ‘Jamen okay så, men så skal du også huske, at det var Miramax, der sendte din film ud, præcis som du ville have den«. Siden har Weinstein-brødrene produceret samtlige af Tarantinos film.

Da han narrede Val Kilmers kone til at smide tøjet foran kameraet

En stor del af opskriften på Harvey Weinsteins succes i slutningen af 1980’erne var, som vi allerede har været inde på, sex og nøgenhed. Under optagelserne til dramaet ’Scandal’ insisterede Weinstein på, at Joanne Whalley, der spillede hovedrollen som eksotisk danser, skulle smide tøjet foran kameraet.

Men hendes daværende mand Val Kilmer var slet ikke varm på ideen om, at hele verden skulle se hans kones bagdel. Det havde Weinstein selvfølgelig set komme, og derfor havde han hyret en stuntdouble ind til de mere blufærdige scener. En stuntdouble med en lidt for stor rumpe, som i sidste ende fik Whalley til at insistere på selv at optræde i scenerne.

Ben Affleck og Matt Damon i ‘Good Will Hunting’.

Da han banede vejen for Matt Damon og Ben Afflecks gennembrud

Tilbage i 1990’erne kæmpede de to relativt ubeskrevne talenter Matt Damon og Ben Affleck en indædt kamp for at få realiseret deres hjemmebrændte film ’Good Will Hunting’. Indtil Harvey Weinstein mødtes med dem.

På Tribeca filmfestival fortalte Weinstein for nogle år siden, at han var den første producer, der personligt læste manuskriptet fra ende til anden. Han var i hvert fald den eneste, der formåede at spotte en såkaldt »red herring«, der er designet til at vildlede læserens opmærksomhed, som Affleck og Damon havde indsat i manuskriptet for at teste producenterne. »De gav filmen til mig med det samme. ’Vi laver den med dig, fordi du selv har læst det’«.

Da han brugte millioner på at udtvære ’Saving Private Ryan’

Weinsteins om muligt mest aggressive Oscar-kampagne var på ’Shakespeare in Love’, der vandt prisen for bedste film i 1999. Han sendte Dreamworks og ’Saving Private Ryan’ i knæ ved at øge budgettet til filmens Oscar-kampagne massivt.

Han skulle angiveligt have mere end fordoblet filmens kampagnebudget, der endte på omkring fem millioner dollars. Til sammenligning brugte de største Hollywood-studier omkring to millioner dollars på Oscar-kampagner, mens de gængse independentstudier var helt nede på 500.000 dollars. Men Harvey Weinstein vidste, hvor stor økonomisk succes en Oscar-sejr ville medføre, og var ikke bange for at satse. Ganske rigtigt gik ’Shakespeare in Love’ fra en indtjening på 38 millioner dollars før sine Oscar-nomineringer til omkring 75 millioner efter bedste film-sejren foran snuden på ‘Saving Private Ryan’.

Læs også: Liderbuksen Weinstein er færdig – så hvorfor laver Hollywood-vennerne strudsen?

Læs også: For Harvey Weinstein har sex og film altid været uløseligt forbundet