Kaosset i DR’s dramakulisse er også en stor mulighed

Kaosset i DR’s dramakulisse er også en stor mulighed
Carsten Bjørnlund i DR's 'Arvingerne'.
Foto: Foto: Martin Lehmann / DR
Fem ledende medarbejdere i DR’s dramafdeling – inklusive dramachefen – har indleveret deres opsigelser, og det er et kæmpe problem for kanalen, mener mange. Men forandring fryder, skriver vores filmredaktør.
Kaosset i DR’s dramakulisse er også en stor mulighed
Jacob Ludvigsen

Filmredaktør på Soundvenue

KOMMENTAR. Det vakte chokbølger og speedsnak ved kaffeautomaterne i den danske film- og tv-branche, da DR i går meldte ud, at det meste af deres dramaafdeling løb fra bestillingen.

Dramachef Piv Bernth, souschef Lars Herman og producerne Dorte Riis Lauridsen, Anders Toft Andersen og Karoline Leth siger farvel og tak – tilmed for at starte et nyt produktionsselskab sammen i fælles front.

Udefra ligner den slags kollektivaktioner jo enten en sammensværgelse eller et råb om hjælp, og som de fleste eksperter var hurtige til at slå fast allerede i går, er det et slag for DR’s dramaafdeling, der de seneste 15 års tid har været en kronjuvel for public service-stationen og et internationalt slagkraftigt bevis over for politikerne på, at danskerne virkelig får noget for licenskronerne.

Når fem ledende medarbejdere tager deres gode tøj og går, mærkes de tomme pladser i garderoben uvægerligt. Og helt konkret efterlader det flere igangværende projekter i ubehagelig uvished. DR udvikler lige nu blandt andet en ny sæson ’Bedrag’ og en adaption af Jakob Ejersbos ’Liberty’, og det er uundgåeligt, at disse projekter bliver rystet igennem af turbulensen. Med tanke på, at politikerne snart skal forhandle et nyt medieforlig, hvor også DR’s pengepulje skal diskuteres, er så central en medarbejderflugt nok heller ikke ligefrem det, kanalen havde drømt om. DR Drama er trods alt mastodontens dyreste enkeltafdeling lige efter DR Nyheder.

Syningerne står frem

Det er derfor heller ikke forkert på den korte bane, når Lasse Jensen i Information skriver, at nyheden »signalerer en meget alvorlig krise for DR«, og Henrik Palle slår fast i Politiken, at det efterlader DR med »et ganske stort problem«.

Men på den lidt længere bane er udskiftningen altså også en velkommen mulighed.

Piv Bernth har kun været dramachef siden 2012. Men hun har været i DR-maskineriet i 30 år, og hun var inden forfremmelsen producer under Ingolf Gabolds vinger, der havde en stor del af æren for dramaafdelingens oprindelige gennembrud og brand med især ’Rejseholdet’. På mange måder har hun fortsat og forfinet hans kurs med både innovation og driftsikkerhed, men samtidig har man de seneste år også i højere og højere grad kunnet gennemskue syningerne i DR’s serielle væg-til-væg-tæpper.

Som jeg tidligere har været inde på, synes mange af DR’s serier – selvom de tematisk spænder vidt, fra finanskrise i ’Bedrag’ til religion i ’Herrens veje’ – at ligne hinanden både i billeder, spil, genre og dialog. Hverken ’Bedrag’ eller sidste sæson ’Arvingerne’ hørte til DR’s bedste, mens det endnu er for tidligt at fælde endelig dom over ’Herrens veje’, der stil- og fortællemæssigt dog ikke skiller sig overraskende ud fra DR’s øvrige serieproduktioner.

Annonce

Flere serier, billigere serier?

Piv Bernth har mange gange understreget, at DR’s dramaudvikling er kendetegnet af stort mod. Mod til for eksempel at lave en serie om religion, som mange kommercielle stationer næppe ville røre med en milliondyr ildtang. Det er sandt, men modet har de senere år ligget på det emnemæssige niveau mere end det stilistiske eller dramaturgiske.

Jeg mener ikke, at DR’s prestigeserier har været på toppen af deres game i et stykke tid. De laver stadig produktioner af høj kvalitet, og første sæson ’Arvingerne’ var sublim, men skal formlen gentænkes, er det ikke det værste tidspunkt.

»Jeg tror også, at når vi tager viden med os, skaber det også momentum for en ny dramachef til at skabe sit eget sted i stedet for at overtage en hel masse«, som Piv Bernth selv sagde i går til Politiken.

Og det er ikke kun i selve seriernes indhold, DR Drama kan nytænkes. DR har de seneste mange år i en fast rytme produceret to store dramasæsoner om året, mens vi derudover har fået en til to komedieserier (som den glimrende ’Ditte og Louise’) og hvert andet år en julekalender for pengene. En model, man godt kunne trænge til at ruske lidt op i, blandt andet fordi den tilsyneladende har ført til et forvokset fokus på seertal. Flere serier, billigere serier, serier der ikke kommer med massive seertalskrav, men får lov til at vokse ud af ingenting. Dét kunne være forfriskende.

Forandring fryder

Dramaudbrydernes hegnspring udfordrer desuden metoden, hvor DR med ganske få undtagelser (som ’1864’ og ’Broen’) producerer deres serier in-house frem for at lægge dem ud hos de private produktionsselskaber.

Det har i mange år været en stor anstødssten for filmbranchen, der mener, at de kan producere billigere (DR’s serier er herostratisk berømte for deres høje omkostninger) og lige så godt. Mens metoden var genial, dengang de danske erfaringer med tv-formatet var lille uden for Amager-murene, har den danske filmbranche for længst, som alle andre, fået fokus på serier, og mere udlicitering kunne godt være en vej mod mere forskelligartede serier i tone og stil.

Så når panikken har lagt sig, er der god grund til at se glasset som halvt fyldt. Det er dygtige og respekterede folk, der forlader biksen, deres afløsere kommer til at stå over for en stor og svær opgave, og fornyelse kommer som bekendt også med forøgede risici. Men forandring fryder, også i DR Drama.

Læs også: DR har et nærmest fetischistisk forhold til seertal