Omfattende datasæt udpeger den virkelige hovedperson i ‘Game of Thrones’

Omfattende datasæt udpeger den virkelige hovedperson i ‘Game of Thrones’

Hvis historie, er det egentlig ‘Game of Thrones’, vil fortælle os? Er det at Jon Snow er Azor Ahai? Eller er det egentlig en kærlighedshistorie mellem ham og Daenerys Targaryen? Eller er det Arya og Sansa Starks rejse i sin fars fodspor? Eller er det Lannister-søskendeflokkens indbyrdes fejde, der er omdrejningspunkt?

Det sande svar er velsagtens, at det er en kombination, men der tegner sig alligevel én egentlig hovedperson, hvis man cruncher med tallene.

En IMDb-bruger har siden 2015 holdt styr på 100 karakterers skærmtid, ved simpelthen at tælle minutter og sekunder for de enkelte ‘Game of Thrones’-fanfavoritter. Derudover har vedkommende lavet en oversigt over hvilke familier, der er mest i fokus – både overordnet set og fra sæson til sæson. De tal har de gode folk hos The Next Web sat op i overskuelige grafer, der samlet set peger på, at Jon Snow er seriens hovedperson. Ydermere har hans oprindelige hus Stark nydt mest tid på skærmen samlet set.

Men det er langt fra hele billedet, for Jon Snow har ikke været så central hele tiden. Som det fremgår af den øverste graf er det kun efter sæson 7, Jon Snow er blevet karakteren i fokus – indtil da var Tyrion Lannister mest på.

I sæson 4 og 5 var det nemlig Lannister-familiens drama, der fyldte mest og går vi tilbage til sæson 1 var det farmand Stark, der løb med kameraets opmærksomhed. Det er to herrer, der (som altid) fylder mest på skærmen med henholdsvis 338,15 minutter og 337 minutter, mens Daenerys, Sansa, Cersei og Arya indtager de fire næste placeringer med mellem 276 og 224,15 minutter. Jaime Lannister er hensat til syvendepladsen med 199 minutter.

Samtidig har Targaryen-familien været temmeligt perifær, hvad angår skærmtid, som graferne herunder demonstrerer, hvilket giver mening, når Daenerys har stået som ene repræsentant for familien siden sæson 1. Men Jon Snows virkelige ophav kan dog vende op og ned på det, hvilket grafen ikke tager højde for.

Hele idéen med ‘Game of Thrones’ er grundlæggende set at fortælle en mere kompleks historie end helten mod skurken. Derfor er datasættene også temmeligt ligegyldige, men de peger dog i retning af, hvilke karakterer, der bliver centrale for slutspillet. Yderligere tyder den seneste sæson også på, at vi få en afslutning, der kommer til at ligne det traditionelle helteepos rigtig meget.

Påfaldende nok er The Night King slet ikke med på listen, hvilket vi formoder må være et bevidst fravalg, da han må anses som den største antagonist på dette tidspunkt. #GoTeamWW.

Læs også: ‘Game of Thrones’: Nikolaj Coster-Waldau tror ikke på HBO’s udmeldte antispoilertaktik

 
 
Sponsoreret indhold