Netflix’ dokumentarserie ‘The Day I Met El Chapo’ er landet – og Sean Penn vil ikke have, at du ser den

Netflix’ dokumentarserie ‘The Day I Met El Chapo’ er landet på streamingtjenesten, og den har allerede fået en stormfuld modtagelse. Ikke mindst af Sean Penn, der har taget skarp afstand fra serien, som han kalder »falsk« og »hensynløs«.

Seriens bagmand er den mexicanske skuespillerinde Kate del Castillo, som arrangerede et møde med narkobaronen Joaquín Archivaldo Guzmán Loera, bedre kendt som El Chapo, forrige år.

Serien følger skuespillerindens kamp for få kontakt til El Chapo, så hun kunne lave en film, der skulle sammenligne den kriminelle narkobaron med den korrupte regering. For som hun siger i traileren, troede hun mere på El Chapo, end en regering som holder hemmeligheder for befolkningen.

Sean Penn blev også involveret i sagen, og hans møde med narkobaronen blev til en særdeles omtalt artikel i Rolling Stones.

Traileren lover højoktan dokumentar-spænding, når del Castillo sætter sit eget liv over styr i forsøget på at mødes med den berygtede narkokonge.

‘The Day I Met El Chapo’ kan ses på Netflix nu.

Læs også: Sean Penn tager skarp afstand fra »hensynsløs« Netflix-dokumentar om narkobaronen El Chapo