KOMMENTAR. »Fritz Lang, Sergio Leone, Scorsese, Sergio Corbucci, George A. Romero, Lucio Fulci, Sam Peckinpah, Jean Rollin, Jaques Tourneur, Richard Fleischer, Wes Craven, John Carpenter…«.
Sådan lyder en brøkdel af den svimlende opremsning fra Mads Mikkelsens videobutiksekspedient til en forfærdet kunde i Nicolas Winding Refns film ’Bleeder’. Kunden er egentlig kommet til videobutikken for at leje porno, men Mads Mikkelsens småautistiske filmnørd Lenny kaster sig ufortrødent ud i sin overvældende namedropping af bizarre subgenrer og auteur-instruktører.
Lenny var en ægte bannerfører for arthouse-filmen i vh’ens døende fase omkring årtusindskiftet. Videobutikken er siden blevet digitaliseret, men ånden er den samme hos de to mindre danske filmdistributører Angel Films og 41 Shadows, der har kastet sig ud på de vilde streaming-farvande med henholdsvis Filmlounge og Filmperler.
Ligesom Lenny har de en ambitiøs vision om at give os smag for både de smalle og historiske titler og instruktører, som normalt ikke fremgår på listerne over ’dette trender nu’, ’fordi du så’ eller ’tid til action og thriller’ på Netflix og HBO Nordic.
Arthouse til masserne
Ikke et ondt ord om de to titler, men der findes også en verden uden for ’Game of Thrones’ og ’Guardians of the Galaxy’. Streaming er rart, men det er ikke det samme som, at man altid skal lade sig føre med af strømmen. Så flyder man jo bare.
»Jeg har en drøm om at gøre de fantastiske filmperler brede«, siger Pernille Munk Skydsgaard fra 41 Shadows i pressebeskrivelsen af Filmlounge.
Det ville være smukt med arthouse til masserne, men først og fremmest er det en platform for de værker, der kører et stykke tid i Grand, Vester Vov Vov eller Øst for Paradis for så at synke til bunds i glemselshavet uden nogen til at holde dem oven vande.
Filmlounge lanceres først i slutningen af november. Til gengæld søsatte Angel Films deres Filmperler sidste fredag og begynder solidt med 200 titler, hvor man – for blot at nævne ét eksempel – kan leje den mesterlige kønsfortælling ’Tomboy’ for 19 kr.
Alt er i grunden friskt hos Filmperler, og det er sigende, at de fire titler, der popper op som det første på sitet, er: Annika Bergs ungdommeligt frenetiske fuckfinger ’Team Hurricane’, den japanske realismepoet Hirokazu Koreedas’Efter stormen’, avantgardekoryfæet Laurie Andersons audiovisuelle digt ’Heart of a Dog’ og den halvt danskproducerede ’Wolf and Sheep’ om en piges magiske oplevelser i en afghansk bjerglandsby.
Som Angel Films’ Peter Sølvsten Thomsen siger til Politiken, så har de »kurateret de specielle film, der ellers forsvinder på Netflix, som satser på de mere kommercielle film og serier«.
De førende streamingsites som Netflix, Viaplay, Blockbuster og CMore har ved første øjekast et appetitvækkende udbud med mange store danske og amerikanske film, man måske sprang over i biografen. Til gengæld er der ofte tomme hylder, når man leder efter de mere eksperimenterende arthouseperler i den digitale videobiks. Der er især ten fremtrædende favorisering af engelsksprogede titler, men man hos Filmperler bogstavelig talt oplever den omvendte verden.
Stillehavsøen Tanna i den Oscar-nominerede stammefilm af samme navn og den inuitiske krigerfortælling ’Atanarjuat’ fylder mindst lige så meget som de amerikanske indie-hits a la ’The Wolfpack’ og ’It Follows’. Selv med sidens beskedne 200 titler kan man som Lenny kaste sig ud i en cinegastisk rambling over moderne auteurs: »Claire Denis, Béla Tarr, Haneke, Almodóvar, Chan-wook Park, Ruben Östlund, Takeshi Kitano, Todd Solondz, Ulrich Seidl, Wenders, Assayas, Jim Jarmusch…«.
Stadig plads til et dybere snit i filmhistorien
Apropos Jarmusch er den amerikanske Mr. Cool bag film som ’Dead Man’ og ’Down by Law’ sammen med østrigske Seidl den mest repræsenterede instruktør i kartoteket, der rækker tilbage til indie-amerikanerens debut ’Permanent Vacation’. At en film fra 1980 er aldersveteran er dog også den eneste store anke mod Filmperlers indledende udspil. Med undtagelse af Blockbuster, der for eksempel tilbyder tre klassikere fra den sovjetiske filmtroldmand Tarkovskij og i øvrigt også slår et slag for arthouse-filmene gennem et fortjenstligt samarbejde med CPH PIX,, er det slående, hvordan den filmhistoriske tidslinje hos de store streamingtjenester først starter med blockbusterens Kristi fødsel, Steven Spielbergs ’Jaws’.
Vil man som filminteresseret tage divaneserudgaven af Filmhistorie på Københavns Universitet, er man fortsat nødt til på småsuspekt vis at anskaffe sig en amerikansk vpn-adresse og tegne abonnement på en side som Filmstruck, der råder over Criterions katalog af filmhistorisk arvesølv fra Kurosawa til Godard og Buñuel.
Den historisk kuraterende rolle ser heller ikke Filmperler eller Filmlounge ud til at ville udfylde. Til gengæld bliver de en særdeles kærkommen redningsbåd, når mindre filmdistributører som Øst for Paradis, Camera Film, Natlys og netop Angel Films og 41 Shadows spotter svært sælgeligt nicheguld på de udenlandske filmfestivaler. Ulrich Seidls grotesk opstillede virkelighedsudpluk kunne man være heldig at finde på dvd-hylden i Øst for Paradis, men er man overgået til fuld digital filmglug og vil spare turen til Jylland, har hans film indtil nu været noget nær umulige at opstøve bortset fra enkelte titler på Filmstriben.
En tiltrængt opfyldning i den digitale videobiks
Den digitale analytiker fra CBS Claus Bülow Christensen udtrykker til Politiken stor skepsis over for de to streamingtjenester. Han mener blandt andet, at »den kræsne kan allerede få rigtig meget tid til at gå med at se de gode serier og film, der ligger på Netflix og HBO« og betvivler grundlæggende det økonomiske fundament i projekterne.
Og ja, Filmlounge og Filmperlers satsning er kommercielt set en idealistisk Don Quixote-kamp. Men Bülow kommer tilsyneladende ikke meget i arthouse-biograferne, hvis han mener, at filmudbuddet er rigt repræsenteret på de eksisterende tjenester.
I en klumme på Ekkofilm.dk den 25. september begræder Bülow, hvorfor han kun kan opleve fængselsfilmen ’Shot Caller’ med Nikolaj Coster-Waldau på Netflix og ikke i biograferne og skriver:
»De kunstneriske produktioner, overraskelserne, sleeper hits’ene, de mindre ting, de eksperimenterende danske ting, de er der også, men nærmest på tålt ophold i biografernes mørke. Så mine største filmoplevelser gennem de seneste par år har i virkeligheden været som kunde på de digitale platforme. Her findes og trives alle de spændende titler, som biograferne ikke har plads til«.
Den første del af argumentet er svær at være uenig i, og det er jo netop dér, Filmlounge og Filmperler kan være med til at skabe en anden dynamik i arthouse-filmens økosystem. Ved bevidst at kuratere det smalle, det esoteriske, det globale og det eksperimenterende laver man en kategoriseret blåstempling. Samtidig er man med til at skabe et udstillingsvindue for ukendte instruktørnavne, hvis film på længere sigt kan opbygge et større publikum i biografer som Grand eller Øst for Paradis.
Den kommercielle ulempe er unægteligt, at den almindelige forbruger kan have svært at holde rede på de mange forskellige sites, og det havde da også været bekvemt, hvis alt blev samlet på ét sted. Men sådan er den praktiske virkelighed ikke (endnu), og det skal ikke ødelægge vores cineastiske begejstring: Filmperler og Filmlounge falder på et meget tørt sted i den digitale videobiks.
Læs også: FilmStruck vil være filmnørdernes Netflix – tænk Cinemateket som streamingtjeneste