De største internationale hiphop tracks lige nu – lyt til ’Flow på Spotify

Denzel Washington gør grin med Drakes nye tatovering af skuespillerens ansigt – se hans reaktion hos Fallon

Drake er en stolt fanboy, der ikke er bleg for at hylde sin helte. Således fik han i september lavet endnu en tatovering i rækken af sine idoler, der allerede tæller tatoveringer af Aaliyah, Sade og grimekollektivet BBK.

Denne gang har Drake fået tatoveret Denzel Washingtons ansigt fra Spike Lees jazzfilm ‘Mo’ Better Blues’ fra 1990, hvor Washington spiller en jazztrompetist.

Da skuespilleren lagde vejen forbi Jimmy Fallons talkshow i går, spurgte Fallon, om han vidste, hvilken kropsdel rapperen helt præcist havde fået permanent indgraveret Washingtons ansigt til evig tid. Denzel Washington havde ingen idé selv, men svarede tørt, at det »sgu er lidt skørt«.

Tjek skuespillerens reaktion ud i videoen ovenfor omkring 3:35 minutter inde i klippet og se Drakes tatovering nedenfor via tatovørens Instagram.

Læs også: Drake bliver fuldstændig kørt over af farmand i ny whisky-reklame