Greta Gerwig deler sit charmerende brev til teenageidolet Justin Timberlake

Skuespillerinden Greta Gerwig (’Frances Ha’, ’20th Century Women’) har fået en ovenud fabelagtig start som instruktør med den selvbiografiske ’Lady Bird’, som de amerikanske anmeldere enstemmigt kalder en af årets bedste.

Filmens er et frisk spin på en coming of age-historie med kæmpetalentet Saoirse Ronan som Gerwigs yngre alter-ego. Den finder sted mellem 2002 og 2003, hvor nu-metal, poppet r’n’b og en vis Justin Timberlake dominerede hitlisterne. For autenticitetens skyld var der nogle musikrettigheder, der skulle sikres ikke, og Gerwig gik meget personligt til værks, fortalte hun i ’Late Night with Seth Myers’.

Hun skrev til Dave Matthews Band og Alanis Morisette, mens hendes lange kærlighedserklæring til den jævnaldrende Timberlake er et vidunderligt sødt vidnesbyrd på en 34-årige kvinde, der husker tilbage på teeagetiden.

Foto: NBC

Den altid charmerende quirky Gerwig fortæller om tiden med ’Justified’ på kassettebånd, da hendes far ikke havde en cd-afspiller, og oplevelsen af at høre ’Cry Me a River’ for første gang: »Det er en sang, der får dig til at føle cool og sexet, når du spiller den. Den udsender coolness«, skriver Greta Gerwig.

Hvilken rolle ’Cry Me A River’ spiller i ’Lady Bird’, finder vi ud af, når filmen kommer til de danske biografer den 26. april.

Læs også: Greta Gerwig slår igennem som instruktør med ‘Lady Bird’ – se traileren