Konsekvenserne af krænkelsesskandalen hober sig op for Kevin Spacey

Konsekvenserne af krænkelsesskandalen hober sig op for Kevin Spacey
Kevin Spacey er under anklage. (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images)

Siden Kevin Spacey affejede ‘Star Trek’-skuespilleren Anthony Rapps anklage om seksuelle tilnærmelse for flere år siden, har ‘House of Cards’-stjernen mødt voldsom kritik, som ganske givet kommer til at få varige konsekvenser for hans karriere.

Produktionen på ‘House of Cards’, som for alvor gav Spacey det store comeback, er blevet sat i bero på ubestemt tid, ligesom det internationale Emmy-akademi trak en kommende uddeling af en ærespris til skuespilleren tilbage. Men det er ikke de eneste steder, hvor Oscar-vinderen kan mærke konsekvenserne.

Kendis-undervisningsportalen MasterClass har trukket deres populære onlinekursus med Kevin Spacey fra deres hjemmeside. Spacey var ellers et af de store trumfkort for den succesfulde tjeneste, da hans kursus blev en stor del af markedsføringgrundlaget for MasterClass.

Tv-serien ‘This Is Us’ har desuden redigeret i et afsnit, hvor en af karaktererne praler med, at han har fået en rolle på en Kevin Spacey-film. Ifølge Deadline blev replikken optaget flere uger, inden Spacey-skandalen så dagens lys, men er altså nu blevet fjernet og erstattet.

Ridley Scotts’ kidnapningsdrama ‘All the Money in the World’ med Kevin Spacey i en af hovedrollerne var desuden udset som en mulig Oscar-contender, men det er nemt at forestille sig, at dens prischancer er blevet mindsket markant i kølvandet på Spacey-skandalen.

Læs også: ’House of Cards’ lukker og slukker efter næste sæson

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af