»Et spektakulært portræt af en diva« – se filmen om Grace Jones på C More

Uma Thurman genopliver ‘Kill Bill’-rolle for at fryde sig over Harvey Weinsteins undergang

Uma Thurman genopliver ‘Kill Bill’-rolle for at fryde sig over Harvey Weinsteins undergang
Uma Thurman til den tjekkiske filmfestival Karlovy Vary i år.
Foto: Ronny Hartmann/Getty Images

Langsomt, men sikkert tegner billedet af Hollywoods råddenskab sig, som en bakteriekultur i en petriskål. #MeToo-sagen er på den ene side hjerteskærende, fordi så mange er blevet ofre for magtmisbrug og krænkelser i en stiltiende, samtykkende branche og på den anden side en lettelse, fordi mange af sagerne efterhånden kommer for dagens lys.

Filmbranchens højere magtlag er blevet tvunget til at forholde sig til det dybe indgroede, patriarkalske magtmisbrug, mens flere og flere kvinder modigt er stået frem med deres urovækkende historier. Disse kvinder hylder Uma Thurman i et Thanksgiving-opslag på Instagram, inden hun slår helt over i sin rolle som The Bride aka. Beatrix Kiddo fra ‘Kill Bill’-filmene for at pisse på Harvey Weinsteins grav.

Hun undlader dog at gå i detaljer om, hvordan hun oplevede at være regelmæssig samarbejdspartner med Quentin Tarantino, der i årevis var Harvey Weinsteins præmietyr, men over for Weinstein holder hun ikke igen.

»Glædelig Thanksgiving alle sammen! (Undtagen dig Harvey, og alle dine onde medsammensvorne – jeg er glad for, det går langsomt. Du har ikke fortjent en kugle.)«, skriver hun til sidst under stillbilledet fra ‘Kill Bill’

De eneste yderligere kommentarer Uma Thurman har ytret om sagen faldt på den røde løber i forbindelse med hendes seneste projekt ‘The Parisian Woman’. Her sagde hun:

»Jeg har lært, når jeg har talt i vrede, at jeg som regel fortryder hvordan, jeg har udtrykt mig. Så jeg har ventet på at føle mig mindre vred.«

Læs også: Tarantino taler endelig ud om Weinstein-sag: »Jeg vidste nok til at gøre mere, end jeg gjorde«