Armie Hammer udsender en formel undskyldning for kommentarer om Casey Affleck

Armie Hammer udsender en formel undskyldning for kommentarer om Casey Affleck
Armie Hammer i 'Call Me By Your Name'.

For lidt over en måned siden gav Armie Hammer sit besyv med i den igangværende sexchikanediskussion. I et interview med The Hollywood Reporter bemærkede skuespilleren, at det ikke gav mening, at ‘Birth of a Nation’-instruktøren Nate Parkers gamle sager fik så stor betydning for hans karriere, når Casey Affleck sagtens kunne vinde en Oscar på trods af tre sexchikaneanklager.

»Nate havde de her ting i sin fortid, der er afskyelige og hårde at komme videre fra, det forstår jeg. Men det skete da han var 18 år, og nu er han i ‘instruktørfængsel’. Samtidig har den her fyr (Affleck, red.), der gik hen og vandt en Oscar tre sexchikane-anklager mod ham«, udtalte Hammer blandt andet.

»Jeg siger ikke, at Nate ikke skulle have fået problemer. Jeg siger bare, at de fik forskellige niveauer af problemer, og deri ligger uligheden. Det er som om, der er to standarder for, hvordan man håndterer folk, der har den slags problemer i deres fortid«, afrunder han.

Men nu har Hammer – der i skrivende stund får en god portion Oscar-buzz for sin rolle i ‘Call Me By Your Name’ – udsendt en formel undskyldning til Casey Affleck og hans familie:

»Jeg vil gerne undskylde oprigtigt til Casey og hans familie for mine seneste kommentarer om ham i mit THR-interview. Jeg udtalte mig forkert og uden at kende til omstændighederne bag de civile søgsmål, jeg talte om, og som jeg nu forstår endte i forlig. Jeg sammenblandede sexchikanesager med en kriminalsag omkring seksuelt overgreb. De sager, hvor Casey var involveret, var ikke kriminalsager, og handlede i stedet om civile anklager«.

»Selvom jeg havde til hensigt at komme med en social kommentar om dobbelte standarder generelt, sammenlignede jeg fejlagtigt rapporter om tidligere, offentlige søgsmål, der aldrig endte i retten, med en kriminalsag (Parkers, red.) der endte i en retssag. Jeg forstår nu, at det var en dårlig sammenligning, og jeg fortryder at have lavet den«.

»Jeg respekterer Casey og hans arbejde, og jeg har lært en værdigfuld lektie om at være mere præcis med at udbrede information, specielt i den her tid med spontan og ukontrolleret kommunikation. Jeg forsøgte at være en del af løsningenn, men gjorde uintentionelt mig selv til en del af problemet, og det er jeg oprigtigt ked af«, afslutter Armie Hammer.

Læs også: Gamle sexanklager mod Casey Affleck hvirvles op i anledning af Oscar-sæsonen

Soundvenue præsenterer: Paul Thomas Andersons mesterlige gennembrud ved sjælden biografvisning 14. december – 20 års-jubilæum på ‘Boogie Nights’

 

Annonce