Bag om ’Boogie Nights’: En film om en mand med en stor pik – men også meget mere

Bag om ’Boogie Nights’: En film om en mand med en stor pik – men også meget mere
Mark Wahlberg er Dirk Diggler med den legendariske penis i 'Boogie Nights'
Leonardo DiCaprio var favorit til hovedrollen. David Hasselhoff var en af inspirationskilderne. Burt Reynolds en massiv pestilens. Og den falske kæmpepik måtte halveres for at passe til Mark Wahlbergs højde. I år fylder Paul Thomas Andersons gennembrudsfilm 20 år, og Soundvenue er vært for en jubilæums-visning af filmen næste torsdag, 14. december i Cinemateket. Her fortæller vi den vilde historie bag PTA’s mesterlige udforskning af Los Angeles’ pornobranche og en ganske særlig mand med en meget stor svaber.

Paul Thomas Anderson ville ikke være den instruktør, vi kender i dag, hvis det ikke havde været for opvæksten i Los Angeles-bydelen San Fernando Valley. Den var et sandt mekka for pornoproduktioner i 80’erne og blev i samme periode til nationalt samlingspunkt for de tomhovedede, sprogforpestende valley girls.

Det var her, den unge filminteresserede knægt snusede til optagelserne i det ’rigtige’ filmmiljø takket være faren Ernie, som var kendt voice over-skuespiller på blandt andet ’Love Boats’ og raceserien ’Roots’.

»Jeg så The Valley, som David Lean så ørkenen i ‘Lawrence of Arabia’«, har Paul Thomas Anderson, eller PTA som han bare kaldes, fortalt Vulture. Han stiftede første gang bekendtskab med porno som niårig. ’The Opening of Misty Beethoven’ hed filmen, om hvilken han har sagt:

»Virkelig, virkelig, virkelig vellavet. En af de bedste. Den skræmte livet ud af mig dengang. Et blowjob var et blowjob, men sex-stoffet var en smule forvirrende. ’Er det i hendes røv eller hvad?’«.

PTA slugte pornofilmene med en blanding af »sociologisk fascination og mandlige hormoner«. Og hans senere gennembrudsfilm, ’Boogie Nights’, der i år fejrer 20 års fødselsdag, hvilket Soundvenue og Cinemateket fejrer torsdag den 14. december med en særvisning, skulle gengive hans følelsesmæssige rutsjebanetur ved at se porno: Hysterisk morsomt det ene øjeblik, seksuelt ophidsende det næste og så pludselig meget deprimerende.

Det guddommelige pornonavn med de to g’er

’The Dirk Diggler Story’ er titlen på 17-årige Paul Thomas Andersons 30 minutter lange afprøvning af sine instruktørevner. Den byggede på 70’ernes store pornoikon John Holmes med den gigantiske penis. Grundhistorien om hovedkarakterens vej ind i pornobranchen via instruktøren Jack Horner var udgangspunktet for ’Boogie Nights’ om end med visse variationer.

Den største forskel mellem de to er den falske dokumentarform, der dominerer kortfilmen. Hvor teenage-PTA var ellevild med Rob Reiners rockumentary ’This Is Spinal Tap’, kørte han sig ti år senere i stilling som New Hollywood-mesteren Robert Altmans protege med en kalejdoskopisk ensemblefortælling.

I ’Boogie Nights’ ser den veludrustede teenager Eddie Adams (Mark Wahlberg) sit knivskarpe alias i et gnistrende neonskilt. Nogenlunde samme åbenbaring hændte i sin tid for instruktøren:

»Jeg så tv – og jeg sværger ved gud – at lige pludselig BANG!…  Dirk Diggler. Det er et godt pornonavn, og jeg skrev det ned i mit kartotek, som jeg stadig har«.

En mere hårdhudet PTA

Vi springer nogle år frem i tiden. Efter at have vist lovende takter med kortfilmen ’Cigarettes and Coffee’ på Sundance Film Festival bliver Paul Thomas Anderson inviteret til at arbejde videre med konceptet på festivalens talentprogram. Det afføder hans første spillefilm, ’Hard Eight’, der dog bliver taget ud af hænderne på ham af producenten Rysher Entertainment, som klipper den om. Efter lang og sej kamp får han lov til at udsende sit ønskede cut på den betingelse, at filmen bar den spilrefererende titel frem for hans egen titel ’Sydney’, som også er navnet på hovedkarakteren.

Philip Baker Hall spiller den beskyttende gambler Sydney i Paul Thomas Andersons debut, ‘Hard Eight’.

Det var en skelsættende lærestreg for den unge instruktør, som fra da af ville gå mere kompromisløst til værks over for studiebosserne. Det blev der brug for på hans næste projekt: en skildring af pornobranchens udvikling i 70’erne og 80’erne fra filmisk ambitiøse genrefilm på celluloid til billig masseproduktion på videohylden.

Men kunne man få lov at lave en film om porno i Hollywood? Quentin Tarantino og Robert Rodriguez havde godt nok indført ultravold i mainstreamregi, men sex var en anden sag.

En million pornofilm

Snakken gik dog i filmbyen om et helt fantastisk og utrolig langt manuskript fra den blot 27-årige Paul Thomas Anderson, som han selv præsenterede som ’Robert Altman møder John Cassavettes’.

PTA havde set en million pornofilm, men aldrig været på et pornoset, da han skrev filmen. Han baserede meget af historien om Dirk Diggler på den tragiske nedturshistorie om John Holmes, der svingede sit tredje ben i flere hundreder af 70’ernes pornofilm.

Under instruktøren Bob Chin blev han især kendt for serien om den Sam Spade-lignende detektiv Johnny Wadd. Det er derfra, hitserien om den karatesparkende politibetjent Brock Landers i ’Boogie Nights’ er taget. Ligeledes er den ubehagelige scene hos cokebaronen Rahad Jackson, hvor en kokainhandel med en udslidt Diggler og vennerne Reed og Tood udvikler sig til skududveksling,  inspireret af den stærkt afhængige pornostjernes medvirken i de berygtede Wonderland Murders.

Holmes lavede handler med en gruppe junkiedealere kaldet The Wonderland Gang. I 1981 manglede Holmes penge til en selvfinansieret pornoproduktion og skyldte samtidig banden en stor sum, da han fandt på at give sig ud for at lave en handel med klubejer og narkobaron Eddie Nash for senere at røve ham den. Kuppet fandt sted den 29. juni. John Holmes nåede at flygte fra Nash’ hjem, før banden gik på rov. Han blev til gengæld senere taget af Nash’ mænd og bedt om at føre dem til Wonderland-banden tilholdssted.

Om eftermiddagen den 31. juli fandt politiet fire lig deriblandt bandeleder Ron Launius, der var banket til døde med rør og hammer. John Holmes blev øjeblikkelig arresteret som medskyldig. Der var dog ingen vidner til stede, så Holmes blev aldrig dømt skyldig, før sin død af aids i 1988. Sagen er stadig uopklaret.

I den mere harmløse ende var Digglers tvivlsomme forsøg som popstjerne en parodi på David Hasselhoff.

Først og fremmest ville PTA beskrive en alternativ familiedannelse uden traditionelle karakterudviklinger og selvfølgelig lave »en film om en fyr med en stor pik«, som instruktøren beskrev det til Empire i 1998.

Annonce

DiCaprios største fejl i karrieren

Udfordringen var at finde skuespillere, der var villig til at tage favntag om det kontroversielle emne. Joaquin Phoenix blev skræmt væk af temaet. PTA ville gerne have Leonardo DiCaprio til at spille Diggler, men han valgte i stedet ’Titanic’. Den dag i dag er det stadig megastjernens største fortrydelse i karrieren.

PTA var blevet imponeret af DiCaprio i narkofilmen ’Basketball Diaries’, og det var derfra, han fandt afløseren i den tidligere rapper og undertøjsmodel Mark Wahlberg. Wahlberg var i starten afvisende på grund af modtagelsen af Paul Verhoevens beslægtede ’Showgirls’ og sin egen fortid som Calvin Klein-model.

»Denne fyr vil enten have mig til at tage Calvin Klein-underbukserne helt af, eller også vil han lave en rigtig seriøs film«, var Wahlbergs tanker, som han senere gengav i Grantlands kæmpe artikel om filmens tilblivelse.

John C. Reilly og den unge Mark Wahlberg i ‘Boogie Nights’.

Anderledes let var det med ’Fargo’-skuespilleren William H. Macy. Efter at have læst første draft af manuskriptet ringede han til sin agent: »Det er en joke, ikke? For det her er ikke bare forbudt for 17-årige, men X-rated. Vil de virkelig optage den?«. Agenten svarede, at det skam var sandt, og den begejstrerede Macy gik med til at lade sig typecaste som taberen Little Bill. Han var sågar villig til at læse op af De Gule Sider, så længe PTA instruerede.

Little Bills bunkepulsaktive kone spilles af den rigtige pornostjerne Nina Hartley. Det var egentlig imod PTA’s oprindelige idé om ikke at benytte ’prøvede’ skuespillere. Til gengæld var han glad for Veronica Harts medvirken i rollen som dommer, da han anså hende som »pornoens Meryl Streep«. Til filmkritikeren Roger Ebert har han ligefrem sagt, at »god sex i pornofilm formentlig er noget af det bedste skuespil, der nogensinde har været«.

Det sværeste blev at caste pornokongen Jack Horner. Warren Beatty, Sydney Pollack, Bill Murray og Harvey Keitel blev spurgt, men kun Warren Beatty viste interesse, da den notoriske ladies man troede, at han skulle spille Diggler.

I stedet trak PTA den afdankede mainstreamstjerne fra 70’erne, Burt Reynolds, op af hatten. Efter at have takket nej syv gange blev skuespilleren, kendt fra  ’Deliverance’ og ’Smokey and the Bandit’, overbevist af udsigten til en mulig Oscar. Forberedelserne kunne gå i gang.

På udflugt i pornojunglen

Optakten bestod i at se alt det vintageporno, man kunne opstøve på gamle filmruller, og en enkelt gang besøgte skuespillere som Philip Seymour Hoffman settet på en rigtig pornooptagelse. PTA kunne selv beskrive alle John Holmes’ film shot-to-shot. Meget af dialogen til pornooptagelserne i filmen er taget fra rigtige pornofilm. Rygter vil vide, at PTA hang ud med Ron Jeremy, branchens Marlon Brando, i et år (Ron Jeremy havde tilmed en scene i filmen, men blev klippet ud).

PTA fik 15 millioner dollars at lave filmen for, og der var ikke råd til at bygge scener. I stedet fandt man villaer i området med den rette 70’er-æstetik.

Den unge instruktør gjorde enhver skepsis blandt crewet til skamme, da optagelserne begyndte. Han formåede for eksempel på 12 timer af syv omgange at optage den ’Goodfellas’-emulerende åbningsscene med den tre minutter lange steadicam-bevægelse.

Heather Graham og Paul Thomas Anderson under optagelserne af ‘Boogie Nights’ (Foto: New Line Cinema).

Nina Hartley gjorde, som hun plejede: rendte nøgen rundt og havde på et tidspunkt rigtig sex i en scene, hvor der blot skulle simuleres (hun afviser selv at have haft noget oppe i sig). Producenterne blev rasende. PTA og producenterne måtte slå fast, at »det ikke er en pornofilm!«.

PTA var all over the place for at sikre sig, at tingene gik efter hans hoved. Hans største udfordring viste sig at være gode gamle Burt.

Store stygge Reynolds

Burt Reynolds var den store stygge ulv blandt et kuld af unge får. En dag langede han også ud efter PTA, da instruktøren prøvede at fremprovokere vrede i ham. »Din fucking lille rod. Du skal ikke fortælle, hvad jeg skal gøre«.

En årrække senere, i 2015, lagde Reynolds så nogle sandheder på bordet i forbindelse med en selvbiografi, blandt andet at PTA tilbød ham en rolle i ’Magnolia’: »Jeg har lavet min film med Paul Thomas Anderson, det var nok for mig«, forklarede han The Guardian.

Philip Seymour Hoffman, William H. Macy og Burt Reynolds i ‘Boogie Nights’.

I Jonathan Ross’ talkshow anerkendte han instruktørens talent med den spydige sidekommentar, at »han var ung og opblæst. Han følte, at hvert eneste skud var første gang, det var lavet«. Reynolds afslørede desuden, at han aldrig har set filmen.

»Burt Reynolds hadede filmen. Han ville have vundet en Oscar, hvis han ikke havde gravet sig ned i så stort et hul«, har Mark Wahlberg udtalt om kollegaen, der fyrede sin agent efter filmen.

Fik penisforlængeren med hjem

Filmen var næsten i kassen, men hovedattraktionen manglede: Digglers javertus. Som PTA sagde til Cinemattractions i forbindelse med filmens premiere: »Da vi optog scenen, blev jeg ved med at tænke, at det er ligesom at se dinosaurerne i ’Jurassic Park’, hajen i ’Jaws’ eller ’E.T.’ for første gang«.

»I’m a star. I’m a big brown shiny star«, siger Dirk Diggler i filmens afsluttende money shot, hvor vi for første gang ser pornostjernens meget omtalte frontfigur. Den oprindelige gummiprotese var 35 cm lang i slap tilstand, men blev kortet ned til 18 – ikke mindst fordi Wahlberg var 22 cm kortere end John Holmes, og penissen fyldte en sjettedel af hans krop. Wahlberg skulle putte den oven på sin egen penis med matchende hår. Efter filmen fik han penisforlængeren med hjem som trofæ.

Nicole Ari Parker og John C. Reilly studerer Digglers kæmpemonster.

Selve scenen var stærkt inspireret af ’Raging Bull’, hvor Robert De Niros Jake LaMotta til sidst kigger sig i spejlet og fremfører Marlon Brandos monolog fra ’I storbyens navn’. En genistreg ifølge den selvtilfredse instruktør.

»Jeg tænkte, jeg var snublet over noget vidunderligt. Det her twistede take på scenen fra ’Raging Bull’, hvor det gav perfekt mening for Mark Wahlberg at spille Eddie Adams, der spiller Dirk Diggler, der spiller Brock Landers, som spiller alle sine idoler. Der er en Al Pacino-plakat på Eddies værelse i begyndelsen af filmen, så du oplever ham spille Brock Landers, der spiller Robert De Niro, der spiller Jake LaMotta, der spiller Marlon Brando, der spiller Terry fra ’I storbyens havn’ spille Shakespeare. Så du har filmreferencer oven på filmreferencer«.

PTAs sabotage af testvisning

Paul Thomas Andersons næste reelle udfordring kom i postproduktionen.

Den amerikanske censurmyndighed MPAA (Motion Picture Association of America) var ikke glade for sex og stramme baller – og slet ikke penetration og snak på samme tid. Belært af problemerne på ’Hard Eight’ fik PTA sin egen klipper, Dylan Tichenor, med for at sikre filmen en R-censur med 40 sekunders færre sexscener.

Det første rough cut – PTAs eget ’Directors Cut’ – var over tre timer langt og viste blandt andet Dirks forældre dø i et voldsomt biluheld. Testvisningerne gik skidt med mange udvandringer. Publikum ville have mere patter og sex.

New Line Cinemas medejer, Bob Shaye, kom derfor med et nyt, kortere cut, de ville teste. Skuespillere og crew gik imod ideen. PTA’s reaktion var at stille sig i køen til testvisningen og råbe højt om, hvor ringe filmen var, og at de ville hade den. Den scorede en dårligere karakter. Bob Shaye gik med til en spilletid på 155 min.

Paul Thomas Anderon fik sin vilje. Anmelderne hyldede instruktøren for at genskabe ånden fra idolerne fra 70’ernes New Hollywood. Filmen indtjente pæne 43,1 millioner dollars på verdensplan og modtog tre nomineringer ved Oscar-uddelingen i 1998, deriblandt til gnavpotten Reynolds.

Filmen banede vej for PTA’s to andre anmelderroste Valley-fortællinger, ’Magnolia’ og ’Punch Drunk Love’, før PTA udforskede andre dele af Amerika og nu også 50’erne britiske modeverden i ’Phantom Thread’, som får premiere herhjemme 15. februar. Ser vi ham nogensinde vende tilbage til Dirk Diggler og pornoindustrien San Fernando Valley? Næppe, hvis man tager hans svar til Moviehole i 2012 for gode vare:

»Jeg tvivler på, hvor mange af karaktererne der stadig ville være I live? Jeg tror ikke, Dirk Diggler stadig lever. Jeg kunne ikke se ham klare det. Til gengæld kan jeg godt se Burt Reynolds’ Jack Horner-karakter køre på«.

(Soundvenue og Cinemateket har indgået et samarbejde for 2017, hvor Soundvenue bl.a. er vært for redaktionens favoritfilm i Cinemateket, og Cinemateket er partner på Soundvenue Filmcast.)

Soundvenue præsenterer: Paul Thomas Andersons mesterlige gennembrud ved sjælden biografvisning 14. december – 20 års-jubilæum på ‘Boogie Nights’

Læs også: Paul Thomas Anderson – hans film rangeret fra værst til bedst