»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

De første reaktioner på ’Star Wars: The Last Jedi’ er ellevilde

De første reaktioner på ’Star Wars: The Last Jedi’ er ellevilde
Daisy Ridley i 'Star Wars: The Last Jedi'

Kan Rey styre kræften, er Kylo Ren fortabt i mørket, og vil genfundne Luke Skywalker virkelig gøre op med Jedi-ordenen for good? Får vi ligefrem et nyt »No, I am your father«-øjeblik? Det er spørgsmål, de fleste af os dødelige må vente med at få svar på indtil torsdag, hvor den anden film i den seneste Star Wars-trilogi har bred premiere.

Lidt af sløret løftes, når der tirsdag åbnes for anmelderembargoen, men allerede lørdag blev en heldig skare indviet i Rian Johnsons film, da verdenspremieren på ’Star Wars: The Last Jedi’ blev holdt i USC’s Shrine Auditorium i Los Angeles med alle filmens stjerner til stede.

Udover at fejre filmen fungerede eventen også som mindehøjtidelighed for universets Princess Leia – den afdøde Carrie Fisher, som filmen er dedikeret til. Før publikum blev kastet igennem en følelsesmæssig flyvetur på Tusindårsfalken, holdt Rian Johnsons en lille, rørende tale for den karismatiske skuespillerinde, som gik bort den 27. december sidste år.

Efter visningen nåede Johnson også at tale med pressen og sagde blandt andet følgende til The Hollywood Reporter.

»Det er det midterste kapitel. Vi er virkelig nødt til at ændre karaktererne, så det flytter sig nogle intense steder hen. Men det vigtigste for mig var, at det føles som en Star Wars-film. Det vil sige, at den føles sjov.

Jeg håber fansene bliver gladelig overraskede over, hvor sjov filmen er. Jeg prøvede virkelige at holde tonen på det sted, hvor den går let frem og tilbage mellem at være tung og forrygende underholdning«.

Det lader til, at instruktøren, hvis største film indtil nu har været tidsrejsefilmen ’Looper’, er lykkedes med sit projekt. I hvert fald er de første reaktioner fra de tilstedeværende ved den første visning, heriblandt ‘Baby Driver’-instruktør Edgar Wright, gennemgående helt oppe at ringe. Der er enkelte kritiske røster, men reaktionerne peger grundlæggende på, at filmen er en værdig efterfølger til ‘The Force Awakens’, og at det, vi har set i traileren, røber meget lidt af, hvad den egentlige film indeholder.

Annonce

Læs også: Det skal du se i biografen i december: Sprængfarlig dansk satire, bjergtagende debut, Woody Allen og… stjernekrig!

Soundvenue Forpremiere: Årets mest provokerende danske film – Christian Tafdrups kønssatire ‘En frygtelig kvinde’ 12. december med besøg af instruktøren selv