Ian McKellen drømmer om at spille Gandalf igen i Amazons ‘Ringenes Herre’-serie

Ian McKellen drømmer om at spille Gandalf igen i Amazons ‘Ringenes Herre’-serie

Storylinen bag den kommende ‘Ringenes Herre’-tv-serie er endnu ikke bekræftet, men allerede nu melder prominente navne sig på banen, som tilsyneladende ikke er skeptiske over for Amazons genfortolkning af Tolkiens ikoniske fortælling.

Ian McKellen, der spillede Gandalf i Peter Jackson tre ‘Ringenes Herre’-film samt i ‘The Hobbit’-filmene, udtaler nu, at han håber at få lov at spille Gandalf i tv-serien, skulle en Gandalf-rolle blive aktuel.

I Graham Nortons BBC-radioshow blev McKellen spurgt, om det ville være irriterende at se en anden skuespiller i rollen som den ikoniske karakter, hvortil han svarede: »Hvad mener du med en anden Gandalf?«.

»Jeg har ikke sagt ja endnu, fordi jeg ikke er blevet spurgt endnu. Men antyder du, at en anden skal spille Gandalf?«, spurgte Ian McKellen. »Gandalf er over 7000 år, så jeg er da ikke for gammel endnu«.

Andy Serkis, der spillede Gollum i filmene, har tidligere på måneden udtalt, at han ikke er interesseret i at medvirke i serien, ligesom skuespilleren bag Gimli, John Rhys-Davies,  kraftigt har afvist, at serien er en god idé i hans øjne.

Læs også: De bedste tv-serier i 2017 – top 10-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af