Kate McKinnons Gal Gadot-parodi understreger, at hun er ‘Saturday Night Live’s trumfkort

Gal Gadot var så heldig at hoste ‘Saturday Night Live’ denne sæson, og hendes uge på settet har efterladt noget af et indtryk på Kate McKinnon, der nu tydeligvis kan tilføje Gal Gadot-impersonator til cv’et ved siden af parodierne på Kellyanne Conway, Hillary Clinton og Pennywise The Dancing Clown (og nogle gange alle tre på én gang).

Det demonstrerede hun under et besøg hos Jimmy Fallon, hvor hun ikke holdt igen med sin fascination af Gadot, der udover at være en badass Wonder Woman også er tidligere Miss Israel, soldat (som alle israelere) og ekspert i boliglån. McKinnon beskriver hende imidlertid bare som en »middelhavs-gudinde« sammenlignet med ‘SNL’s »midtvest-tudser«.

Til gengæld er Kate McKinnon mere end i stand til at hylde Gal Gadot med en fabelagtig parodi, der endnu engang demonstrerer hendes enorme talent.

Læs også: ‘Wonder Woman’s ø forvandles til et lesbisk drømmeland i SNL-sketch