Mark Hamill var uenig med retningen i ‘Star Wars: The Last Jedi’: »Han er ikke min Luke Skywalker«

Mark Hamill var uenig med retningen i ‘Star Wars: The Last Jedi’: »Han er ikke min Luke Skywalker«
Mark Hamills Luke Skywalker ser faretruende ond ud i trailerne til 'The Last Jedi'.

Spoilers forude!

Der tegner sig en tydelig kløft mellem ‘Star Wars: The Last Jedi’-tilhængere og arge modstandere. Men uenigheden herskede også mellem én af hovedrolleindehaverne og filmens instruktør under optagelserne, afslører Mark Hamill under et presseevent.

Mark Hamill har siden han første gang bragte liv til rollen som Luke Skywalker i ‘A New Hope’ fra 1977 Han har også tidligere været åben om, at han ikke var enig i den retning Luke Skywalker tog i ‘The Last Jedi’, da han første gang læste manuskriptet, men uenigheden mellem ham og filmens instruktør Rian Johnson har virkelig været til at tage og føle på, røber han i sit hidtil mest åbenmundede interview, der lige nu deles hastigt online.

»Jeg sagde til Rian: “Jedier giver ikke op. Jeg mener, selv hvis han havde et problem, så ville han måske tage et år for at prøve at regruppere, men hvis han begik en fejl, ville han prøve at korrigere den”. Så vi havde en fundamental uenighed, men det er ikke min historie længere. Det er nogen andres historie, og Rian havde brug for at jeg var på en bestemt måde for at gøre slutningen effektiv,« siger han blandt andet i interviewet, du kan se herover.

Sponsoreret indhold
Sæt dit præg på fremtiden
På diplomingeniør-uddannelsen på DTU får du alle de værktøjer, du skal bruge, i samarbejde med spændende virksomheder. Læs mere her.
EKSTERNT LINK
DTU

»Det her er den næste generation af ‘Star Wars’, så jeg blev nødt til at se Luke som en anden karakter. Måske er han Jake Skywalker. Han er ikke min Luke Skywalker, men jeg blev nødt til at gøre, hvad Rian ville have mig til at gøre, fordi det passer historien godt, men helt ærligt, jeg har stadig ikke accepteret det helt,« siger han, mens han understreger, at han er sikker på at Rian Johnson var den rette mand til at tage sagaen i nye retninger.

Udtalelsen er dog stadig knastør brænde på bålet for de tusindvis af fans, der var skuffede over ‘The Last Jedi’ – i særdeleshed over portrætteringen af Luke Skywalker. Reaktionerne har ført til deciderede fan-boykot af og underskriftindsamlinger mod filmen.

Splittelsen er en meget naturlig reaktion på et afgørende nyt kapitel i en af historiens mest toneangivende beretninger, som fans i årtier har følt et ejerskab over. Et ejerskab, der i særdeleshed har været udtalt for Mark Hamill, hvis skuespilkarriere i meget høj grad begynder og slutter med ‘Star Wars’ og i årevis ikke har været bleg for både at udtale sig om filmene, tolke på dem og tilmed kritisere dem.

Rian Johnson har ligeledes også udtalt sig om, hvordan det var at præsentere en ny version for Hamill, der har haft 30 år til at spekulere på, hvad fremtiden bød på for Luke Skywalker. I det store billede lader de to til at være enige, men filmens kritiske røster forspilder ikke chancen for at bruge interviewet som bevis på, at filmen er en fiasko.

I internettidsalderen er det blevet (lidt for) let at få de kritiske røster til at fylde meget i billedet, end de reelt er udtryk for, men Hamills udtalelser er et meget godt udtryk for, hvor polariserende ‘Star Wars’-universet kan være helt ind i inderkredsen – og gudskelov for det. Nogle af de mest højrøstede modstandere kunne måske også lære noget af hans forståelse for de nye knap så sort/hvide strømninger i den fjerne, fjerne galakse.

Læs også: Mark Hamill spiller i virkeligheden to roller i ‘Star Wars: The Last Jedi’