Matthew McConaughey var oprindeligt førstevalg til hovedrolle i ‘Titanic’

Matthew McConaughey var oprindeligt førstevalg til hovedrolle i ‘Titanic’
Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i 'Titanic'.

Leonardo DiCaprio blev en af verdens største stjerner for sin præstation som Jack Dawson i ‘Titanic’, men det kunne sagtens være gået anderledes.

I et interview med Stephen Colbert fortæller Kate Winslet, at James Cameron oprindeligt ville have haft Matthew McConaughey til rollen. Han var så ivrig efter at hyre ‘Dazed and Confused’-stjernen, at Winslet sågar var til audition med ham.

»Jeg var til audition med Matthew, er det ikke underligt? Jeg har aldrig sagt det offentligt før. Jeg auditionede med Matthew, hvilket var fuldkommen fantastisk. Det ville bare ikke være blevet til den Jack og Rose, Kate og Leo-ting«, fortæller skuespillerinden.

Billy Crudup blev også overvejet til rollen, men i sidste ende ville Cameron gerne have en skuespiller, der lignende en på 20. Og det var altså det ungdommelige look, der sikrede DiCaprio rollen.

Læs også: Kate Winslet og Stephen Colbert beviser, at der var plads til Jack på døren i ‘Titanic’