‘The Room’s Tommy Wiseau klar på rolle i næste ‘Star Wars’-film

‘The Room’s Tommy Wiseau klar på rolle i næste ‘Star Wars’-film
Tommy Wiseau i 'The Room'

Den myteomgærdede filmmand Tommy Wiseau er kommet i vælten takket være James Francos ‘The Disaster Artist’, der fortæller om Wiseaus drømmeprojekt ‘The Room’, som i dag hyldes som et af filmverdenens vidundere, hvad angår dårlig smag.

Wiseau med det særprægede udseende og den mystiske baggrund nyder sit øjeblik i rampelyset og har set sit snit til at sælge sig selv til en galakse langt, langt borte.

Han har tidligere udtalt, at han nok har for travlt til at instruere en Star Wars-film. I et nyt tweet må han dog siges at bejle kraftigt til en plads i J.J. Abrams ‘Episode IX’ og så endda med inddragelse af et legendarisk citat fra ‘The Room’.

I forhold til Star Wars’ rige historie med at flette kendte fans ind i filmene med mere eller mindre tydelige cameos er det ikke så usandsynligt med Tommy Wiseau, som man måske skulle tro. Onde tunger ville argumentere for, at Wiseaus levering af »You are tearing me apart, Lisa!« er mere overbevisende end Hayden Christensen James Dean-imitation som Anakin Skywalker i de to sidste prequels.

Læs også: Fem cameos, du formentlig ikke spottede i ‘Star Wars: The Last Jedi’

Læs også: De bedste tv-serier i 2017 – top 10-1